Kristian Jensen om ny kæmpe revision af væksttallene: "Det bliver sværere og sværere at bruge bnp-tallene"

390834_16_9_large_616.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
07. nov 2019 KL.13:31
Klokken 8 torsdag morgen blev tidligere finansminister Kristian Jensens (V) vækstmæssige eftermæle som finansminister med et fingerknips fra Danmarks Statistik forbedret med 23 mia. kr.

Det er konsekvensen efter, at Danmarks Statistik har opjusteret væksten i 2016 og 2018 med hele 0,8 og 0,9 procentpoint, mens væksten i 2017 er nedjusteret med 0,3 procentpoint.

I netop de tre år sad Kristian Jensen for bordenden i Finansministeriet.

“Først og fremmest er jeg selvfølgelig rigtig, rigtig glad for, at det nu er bevist, at væksten var markant højere i de år, hvor vi havde ansvaret end tidligere vurderet,” siger Kristian Jensen.

Men. De gentagne revisioner af bnp-tallene, der ligger til grund for vurderingen af mange centrale størrelser i den økonomiske politik, risikerer at sende politikerne ud på farlige vildspor, når de planlægger den økonomiske politik.

“Det er et problem. Som finansminister skal man fremadrettet holde mere øje med beskæftigelsestallene, end man skal styre efter bnp-tallene. De her revisioner gør, at det bliver sværere og sværere at bruge bnp-tallene,” siger Kristian Jensen.

“Vi risikerer at styre efter nogle tal på bnp-vækst, som viser sig slet ikke at passe.”

Dansk økonomi er vokset hurtigere end svensk økonomi

Jeppe Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank mener, at de markante og gentagne revisioner af bnp-tallene stiller spørgsmålstegnstegn ved “anvendeligheden af bnp - særligt i politisk øjemed."

Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen kalder de gentagne revisioner for “lidt bekymrende”:

”De mange revisioner vi har set de seneste år, tegner et så markant forskelligt billede af tilstanden i dansk økonomi, som på spidsen kunne have haft indflydelse på for eksempel tilrettelæggelsen af den økonomiske politik,” skriver han i en kommentar.

Nu er billedet, at dansk økonomi er vokset med 2,5 pct. i gennemsnit i perioden fra 2016 til 2018, hvor de gamle tal viste en vækst på 2 pct.

Det betyder både, at dansk økonomi nu har overhalet væksten i svensk økonomi i samme periode, hvor væksten har været 2,5 pct. Men også at opsvinget nu har samme styrke som opsvinget forud for finanskrisen. Fra 2004 til 2007 voksede dansk økonomi i gennemsnit med 2,45 pct. om året, viser Jes Asmussens beregninger.

Politikerne skal ikke finjustere konjunkturerne

Kristian Jensen siger, at han ikke mist��nker Danmarks Statistik for ikke at gøre deres arbejde godt nok.

Alligevel mener han, at der er grund til at Folketingets finansudvalg, Finansministeriet og Danmarks Statistik drøfter, hvordan bnp-tallene kan kvalitetssikres, så de store revisioner undgås, og politikerne får mere valide tal at tage beslutninger ud fra.

Viser den her usikkerhed omkring bnp-tallene ikke, at man som politiker skal passe på med at finjustere den økonomiske politik ift. konjunkturerne, fordi vi dybest set ikke kan være særligt sikre på, hvordan det går?

“Nu mener jeg helt generelt, at politikere skal passe på med at tro, at de kan finjustere konjunkturerne og økonomien. Vores redskaber virker tit for langsomt, for sent og forkert ift. det vi går og drømmer om. Derfor er det langt vigtigere, at man som politiker, især finansminister, arbejder med de strukturelle rammer i Danmark,” siger Kristian Jensen.

Han karakteriserer torsdagens store vækstrevision fra Danmarks Statistik “som et yderligere argument for det synspunkt.”

“De pejlemærker man tror, at man styrer efter kan vise sig at blive revideret og justeret ganske kraftigt. Derfor er det min inderste overbevisning, at vi skal styre den økonomiske politik efter at forbedre strukturerne og rammerne og ikke tro, at vi kan være finmekanikere, der kan justere samfundsøkonomien.”