Krav om dansk lyn-beslutning om europagt

Politik
Eksklusivt for kunder
12. mar 2011 KL.11:02
Tolv dage. Så lang tid har Danmark til at beslutte sig for, om man vil være en del af en ny europagt med større økonomisk samarbejde og overvågning.

Eurolandene forventer således et svar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) om eventuel dansk deltagelse, når EU-lederne den 24. marts samles til topmøde i Bruxelles.

"Pagten vil blive præsenteret på Det Europæiske Råd (EU-topmødet) den 24.-25. marts med henblik på at ikke-eurolande giver udtryk for, om de agter at deltage i pagten", fremgår det af eurolandenes beslutning om at oprette europagten.

Løkke tog fredag et stort skridt hen mod dansk deltagelse, da han beskrev europagten som værende "attraktiv". Men han får nu travlt med at sondere det politiske terræn og få klarlagt, om der kan skabes bred opbakning.

Det gør dog situationen lidt nemmere, at der ifølge diplomater ikke er noget i pagten, som strider mod dansk suverænitet i juridisk forstand og dermed vil afkræve en dansk folkeafstemning om euroforbeholdet.

Fire målsætninger

Den nye europagt fremsætter fire overordnede målsætninger: Bedre konkurrenceevne, mere beskæftigelse, sunde offentlige finanser og genskabelsen af finansiel stabilitet.

Men selvom pagten nævner en stribe områder, som landene kan kigge på - for eksempel lønudvikling i den offentlige sektor, pensionsalder og skattereformer - så skal hvert land selv afgøre, hvad det vil foretage sig.

- Vi vil fastsætte fælles mål, og det vil stå frit for medlemslandene at vælge midlerne, siger EU's præsident, Herman Van Rompuy.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, som har stået i spidsen for kravet om en stram europagt med konkrete krav, erklærer sig alligevel "godt tilfreds" med resultatet.

Merkel lægger vægt på, at der kommer langt større overvågning af deltagerlandenes økonomi samt årlige topmøder, hvor stats- og regeringscheferne skal forklare og forsvare, hvad de har gjort og vil gøre for at forfølge de fælles mål.

/ritzau/