Et bredt politisk flertal har onsdag vendt tommelfingeren op til en aftale om at fange og lagre CO2 de næste 15 år. Aftalen ventes at give en reduktion på mindst 34 mio. ton CO2, der skal fanges og lagres over en 15-årig periode.
Med aftalen bliver pengene fokuseret på at opsamle og lagre CO2 frem for at udnytte drivhusgassen i eksempelvis produktion af grønne brændstoffer, fortæller klimaminister Lars Aagaard (M).
“Det øger sandsynligheden for, at der er nogen af dem, der kan fange rigtigt meget CO2, der byder ind
Lars Aagaard (M), klimaminister
“Klimarådet kom tilbage i foråret og rejste en bekymring om, hvorvidt strategien i forhold til CO2-fangst var tilstrækkeligt målrettet,” siger han og fortsætter:
“En del af inputtet fra Klimarådet var, at det var uklart, om pengene skulle gå til at realisere 2030-målet. Eller om de skulle bruges på at lave nogle brændstoffer, som ikke vil blive brugt i Danmark, men i andre lande.”
Konkret har partierne aftalt at samle midlerne fra to puljer – CCUS-puljen og Grøn skattereform-puljen. For klimaministeren har det været et vigtigt mål at få ryddet op i skoven af pengeposer.
“Det er noget mærkeligt noget at have to puljer, hvor den ene løber i 15 år og den anden i 20 år. Det er noget rod,” siger han.
Pengene fra de to aftaler bliver nu lagt sammen til en stor pulje på ca. 26,8 mia. kr. og skal årligt sikre minimum 2,3 mio. ton dansk CO2-fangst og -lagring fra 2029. Klimaministeren hæfter sig ved, at man ved at samle puljerne kan tiltrække større aktører i de budrunder, der skal køre allerede fra næste år.
“Det øger sandsynligheden for, at der er nogen af dem, der kan fange rigtig meget CO2, der byder ind.”
Er det et selvstændigt mål for dig at få ryddet op i antallet af puljer?
“Det synes jeg altid er en pligt, når man er politiker. Man skal ikke have regler for reglernes skyld. Vi skal have flere puljer, hvis der er flere formål, men hvis man har noget, der er overlappende, så bruger man for mange penge på at administrere. Så ja, det er altid noget, jeg har i baghovedet.”
Bag aftalen står en lang række af Folketingets partier. Foruden SVM-regeringen er det SF, LA, De Konservative, Enhedslisten, De Radikale, DF og Alternativet.
Som Lars Aagaard anfører, har Klimarådet tidligere vurderet de danske ambitioner om CO2-lagring – såkaldt carbon capture and storage (ccs). Tilbage i februar rejste rådet en bekymring om, at ccs-teknologien “endnu er uprøvet i Danmark, og der er risici forbundet med at etablere og opskalere de nødvendige anlæg,” lød det fra Klimarådet.
I Dansk Industri roser Anne Højer Simonsen, der er klimapolitisk chef, politikernes aftale.
“Med dagens aftale om CO2-fangst og -lagring kan vi tage et kæmpeskridt i retning mod at indfri vores klimamål. Det er helt afgørende, at grønne teknologier bliver implementeret i en fart, og nu er de politiske rammer på plads, så virksomhederne for alvor kan gå i gang med storskala ccs-projekter,” siger Anne Højer Simonsen.
Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ventes aftalen at bidrage til klimamålet for 2030 med reduktioner på 2,3 mio. ton CO2.
Med den politiske aftale sættes der nu også gang i arbejdet med en hovedlov om transport af CO2. Loven skal ifølge Aagaard sikre både tydelige og ensartede regler for transport af CO2 via rør.
Det første udbud forventes sat i gang næste år, mens det andet og sidste efter planen skal udbydes i 2025.
