Klaus Riskærs parti godkendes officielt til folketingsvalget

377595_16_9_large_837.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
27. feb 2019 KL.17:50

Partiet Klaus Riskær Pedersen er blevet godkendt til at blive opstillet til folketingsvalget.

Det bekræfter Økonomi- og Indenrigsministeriet over for Ritzau.

Erhvervsmanden er blevet tildelt partibogstav "E" til det kommende valg til Folketinget, der senest skal afholdes 17. juni.

- Indenrigsministeriet har godkendt vor opstilling til folketingsvalget 2019 og har tildelt os bogstav "E".

- Kandidatliste klar i næste uge for opstilling i alle storkredse, skriver Klaus Riskær Pedersen på Twitter.

Det er kun cirka en uge siden, at partiet Klaus Riskær Pedersen kunne konstatere, at han havde indsamlet de 20.109 vælgererklæringer, som er nødvendige for at kunne stille op til det kommende folketingsvalg.

Mandag gav en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Ritzau partiet 1,4 procent af stemmerne.

Det rækker ikke nødvendigvis til en plads i Folketinget, idet spærregrænsen ligger på to procent.

Der er dog mulighed for at hente kredsmandater, hvis partiet samler særligt mange stemmer i én eller flere valgkredse.

/ritzau/