Kina og USA vil diskutere handelssituationen om to uger

385947_16_9_large_974.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
13. aug 2019 KL.16:10

Kina vil om to uger diskutere handelssituationen med USA over telefon, rapporterer Bloomberg News tirsdag eftermiddag med henvisning til en meddelelse fra det amerikanske handelsministerium.

Aftalen om telefonsamtalen skal være faldet på plads, efter at kineserne har protesteret mod amerikanske planer om at pålægge yderligere told på 10 pct. på import af visse kinesiske varer fra den 1. september. De planer er nu udskudt til den 15. december.

Ifølge Bloomberg News er det kinesiske varer som telefoner, bærbare computere, spilkonsoller, legetøj samt fodtøj og tøj, der nu har fået udskudt at blive pålagt ekstra told af USA.

Igennem efterhånden en del måneder har USA og Kina været i handelskonflikt med hinanden, hvor landene har indført ekstra told på import af hinandens varer.

På trods af flere forsøg er det foreløbigt ikke lykkedes de to lande at nå til enighed om en aftale, der kan erstatte de højere toldsatser.

/ritzau/FINANS