Jørgen Poulsen forlader Ny Alliance

Politik
Eksklusivt for kunder
30. jun 2008 KL. 7:13
Tidligere medlem af Ny Alliances folketingsgruppe Jørgen Poulsen melder sig helt ud af partiet.

Dermed slutter et stormombrust eventyr mellem den tidligere generaldirektør i Røde Kors og Ny Alliance, hvis folketingsgruppe i dag kun tæller partileder Naser Khader og politisk ordfører Anders Samuelsen.

Det skriver politiken.dk.

Poulsen blev sidste uge smidt ud af partiets folketingsgruppe, efter at Poulsen kritiserede partiets linje og lagde afstand en række centrale elementer i Ny Alliances (NA) politiske linje.

Blandt andet kritiserede Poulsen Ny Alliances euro-nej, ligesom han afviser, at Dansk Folkeparti ikke længere er partiets direkte modstander i dansk politik, og lægger luft til politisk ordfører Anders Samuelsens nye superliberale linje.

Det er nu et åbent spørgsmål om Jørgen Poulsen fortsætter som løsgænger eller om han melder sig i et andet parti. Blandt andet De Radikale og Socialdemokraterne har åbnet en dør på klem for Jørgen Poulsen.