Ingen ny udenlandsk arbejdskraft til landbruget: "Det er ikke nemt at finde danskere, der drømmer om at plukke tomater fra morgen til aften"

396371_16_9_large_316.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
21. feb 2020 KL.18:00

For Anders Nørgård blev det for nyligt mærkbart, at der var færre at vælge i mellem, når man skal hyre udenlandsk arbejdskraft. Anders driver en kvægdrift med fem ansatte og 830 køer. To af hans ansatte er fra udlandet, og normalt ville der være én mere.

Men da han skulle have en ny udenlandsk praktikant, fordi hans seneste praktikants opholdstilladelse udløb, var der ingen at komme efter.

”Jeg ringede til rekrutteringsbureauerne, der plejer at have CV’er i hobetal. De sagde, at det kunne de simpelthen ikke hjælpe med mere, og i så fald ville det have lange udsigter,” fortæller Anders Nørgaard.

Og Anders Nørgaard er ikke alene om at mangle ny udenlandsk arbejdskraft. Onsdag kunne Børsen fortælle, at der er en stor opbremsning i tilgangen af udenlandsk arbejdskraft for alle brancher.

En af de hårdest ramte brancher er dog landbruget. Siden februar 2019 har antallet af nye udenlandske personer, der kommer til Danmark for at arbejde i landbruget ikke bare været bremset op men direkte faldende.

Ifølge Landbrug og Fødevarers cheføkonom, Frank Øland, giver den udenlandske arbejdskraft en god fleksibilitet for erhvervsorganisationens medlemsvirksomheder og i sidste ende den danske økonomi.

”Udenlandsk arbejdskraft er en god buffer i væksttider, da de kan bidrage til at strække opsvinget ekstra langt. Det er den arbejdskraft, der søger for, at det kan lade sig gøre at tage ekstra ordrer ind,” siger Frank Øland.

Dansk eller udenlandsk arbejdskraft

Udlændinge udgør en stadig større del af det samlede antal ansatte i landbruget, og siden 2014 har andelen af udenlandsk arbejdskraft i landbruget været stigende.

”Det er min fornemmelse, at adgangen til den udenlandske arbejdskraft er vigtig for landbruget. Men vi vil selvfølgelig også rigtig gerne have dansk arbejdskraft,” siger Frank Øland.

Han tilføjer, at det dog er værd at huske på, at der er et behov for adgangen til den udenlandske arbejdskraft. Især i tider med højkonjunktur.

”Hvis man er i stand til at skabe vækst og få ekstra ordrer ind i landbruget, bidrager det positivt til samfundsøkonomien og til at holde opsvinget i gang. I de perioder kan den udenlandske arbejdskraft bidrage, så virksomhederne har mulighed for at skrue ekstra op for produktionen,” siger Frank Øland.

Hos Anders Nørgård er den yderste konsekvens, at han har en virksomhed, han skal passe alene. Han håber, at han kan erstatte den kvalificerede udenlandske arbejdskraft med kvalificerede danskere, hvis tilgangen af den udenlandske arbejdskraft helt stopper.

Men ifølge cheføkonom fra Landbrug og Fødevarer Frank Øland, kan det for nogle landmænd blive svært at erstatte den udenlandske arbejdskraft med den danske.

”Vi vil faktisk rigtig gerne have dansk arbejdskraft. Det er bare ikke nødvendigvis så nemt at finde nogle danskere, der går og drømmer om at plukke tomater fra morgen til aften,” siger Frank Øland.

Men for Anders Nørgård har det dog krævet sit for hans virksomhed også at gøre det attraktivt for danskere at arbejde hos ham.

”Vi har valgt at lukke kl. 16 hver dag for også at kunne tiltrække dansk arbejdskraft. Det betyder, at vi pludselig også kan være attraktive for danskere fra småbørnsfamilier, og det er vi enormt stolte af,” siger Anders Nørgaard.