Der produceres på livet løs i hele Danmark, men det er hovedstadsregionen, der trækker det helt store læs med massive vækstrater, der cementerer regionen, som den absolut vigtigste for dansk økonomi.
Væksten i Region Hovedstadens bruttonationalprodukt (BNP) i faste priser steg med 4,9 pct., hvilket betyder, at regionen forøgede afstanden til de øvrige regioner og stod for mere end en tredjedel af landets samlede BNP i 2006 – ca. 596 mia. kr.
Ser man på København og Frederiksberg kommuner, så var væksten her på hele 5,7 pct. i 2006.
"Så hvis man har fået indtryk af, at det har været en rivende udvikling i hovedstaden, ja så bekræftes det i høj grad af disse tal. Hovedstaden blev dog slået med et mulehår af det gamle Vejle Amt. Her var realvæksten i 2006 på 5,9 pct.," skriver Danske Banks seniorøkonom, Frank Øland Hansen.
Lang optur
Han fremhæver, at alle regioner har haft stor glæde af den langvarige højkonjunktur, der har resulteret i stigende beskæftigelse og markante fald i ledigheden.
Således er ledigheden i Region Hovedstaden på 10 år faldet fra 9,4 pct. i 1996 til 4,4 pct. i 2006. Men det er især de seneste par år, at det er gået stærkt, og nu er ledigheden i Region Hovedstaden helt nede på 3,0 pct.
Den laveste regionale ledighed findes i Region Midtjylland, hvor ledigheden i dag er helt nede på 2,0 pct.
"Det kan nok nærmest betegnes som fuld beskæftigelse. Den overordnede regionale udvikling i hele landet afspejlede i store træk den generelle udvikling i dansk økonomi, hvor den økonomiske vækst var på 3,9 pct. i 2006," skriver Frank Øland Hansen.
Syddanmark godt med
Region Syddanmark havde den højeste vækst uden for Hovedstaden på 4,5 pct., mens væksten i Midtjylland og Nordjylland nåede op på 4,1 pct.
Region Sjælland havde den laveste vækst på 3,8 pct.
Den økonomiske aktivitet, der ikke kan henføres til en enkelt region, faldt med 9,1 pct. Denne aktivitet består hovedsagelig af udvinding af olie og gas i Nordsøen.