Heunicke har planer klar til Junckers milliardregn

294998_16_9_large_69.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
26. nov 2014 KL. 9:22
Danmark skal have fingre i sin del af EU's nye vækstpakke til mere end 2000 mia. kr., og pengene skal bruges til at investere i konkrete infrastrukturprojekter her i landet.

Det mener transportminister Magnus Heunicke (S), der er klar til at sende en ønskeseddel til kommissionsformand Jean Claude Juncker, der netop nu præsenterer vækstpakken i Europaparlamentet.

"Jeg vil gerne slå fast, at det er naturligt, at Danmark spiller ind med konkrete projekter, der både har volumen og realisme," skriver Magnus Heunicke i en mail til Børsen.

Magnus Heunicke vil dog ikke nævne konkrete projekter endnu, fordi det kun er konturerne af Junckers vækstpakke, der er kendte.

Læs også: Dansk gigantopsparing skal i spil

Projekter fra togfond muligvis i spil

Et sted, hvor Danmark muligvis kan have gavn af de mange EU-milliarder til at skabe vækst og arbejdspladser, er nye investeringer i toginfrastrukturen.

Da SRSF-regeringen i januar præsenterede Togfond DK sammen med Enhedslisten og Dansk Folkeparti stod det klart, at der frem mod 2024 skal bruges 28,5 mia. kr. til ny toginfrastruktur i Danmark.

Ud af de 28,5 mia. kr. er der dog ikke indgået aftale om, hvordan de 5,3 mia. kr. skal finansieres endnu. Ifølge aftaleteksten til togfonden, skal forligsparterne først finde finansieringen i 2024. Hvorvidt de nye EU-milliarder skal bringes i spil som finansiering er endnu uvist.

Jean Claude Juncker er netop nu i gang med at fortælle om sin vækstpakke i Europaparlamentet, mens kommissionsformanden holder et pressemøde om pakken klokken 11.00.