Her er Vestagers nye digitale strategi for Europa: Både borgere og virksomheder skal kunne "høste digitaliseringens goder"

396312_16_9_large_57.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
19. feb 2020 KL.13:07

USA og Kina er ikke nævnt i det nye digitale udspil fra Margrethe Vestager og EU-Kommissionen, som præsenteres i dag. Men alligevel er det tydeligt, at de to stormagter spiller en rolle.

I Kina er det staten, der dominerer den digitale og teknologiske udvikling – og i USA er det en lille gruppe af techgiganter. I EU skal det være anderledes, siger Vestager i en meddelelse, som er offentliggjort forud for præsentationen:

”Vi ønsker, at enhver borger, medarbejder og virksomhed skal have en fair chance for at høste digitaliseringens goder.”

Værdi for europæerne

Kommissionens formand Ursula von der Leyen siger at det ”digitale Europa skal reflektere det bedste af Europa – åbent, fair, forskelligartet, demokratisk og selvsikkert.”

Og den franske kommissær for det indre marked, Thierry Breton, siger at europæisk erhvervsliv og især de små og mellemstore virksomheder skal ”skabe værdi for europæerne”:

”Europa har alt, hvad der skal til for at føre an i ”big data”-kapløbet og bevare sin teknologiske suverænitet, sit industrielle lederskab og sin økonomiske konkurrencedygtighed,” siger Breton.

Hvordan skal det ske i praksis?

Kommissionens store digitale udspil har to centrale elementer. 

Kunstig intelligens i fokus

1: En hvidbog om regulering og øget brug af kunstig intelligens – i kort form kaldet AI.

Her er de to nøgleord, at man på en gang vil gå efter at fremme ”excellence” og ”tillid”. Målet er at ”accelerere brugen af AI” også i små og mellemstore virksomheder, ligesom det er ”essentielt” at opbygge tillid til teknologien, lyder det i Kommissionens udspil.

Under ”excellence” vil Kommissionen styrke forskningen i AI ved at øremærke forskningsmidler for 15 mia. euro, sikre at der findes mindst et innovationscenter i hvert medlemsland med fokus på kunstig intelligens, finde mere finansiering til udvikling og brug af teknologien via den europæiske invetseringsfond EIF, bruge AI til at effektivisere offentlige udbud og støtte at Europas offentlige myndigheder indkøber AI-løsninger.

Under ”tillid” vil man afstemme regulering og risiko. Især på såkaldte højrisiko-områder som sundhed, transport, politi og retsvæsen er det nødvendigt, at brugen af kunstig intelligens er ”transparent” og at der er ”garanteret menneskeligt opsyn,” lyder det. Myndighederne skal have mulighed for at kontrollere AI-systemer, og Kommissionen vil også sikre, at der bruges upartiske datasæt.

Frivillig mærkning

På alle andre områder foreslår Kommissionen en frivillig mærkningsordning for troværdig og sikker brug af kunstig intelligens.

På det stærkt omdiskuterede spørgsmål om brugen af ansigtsgenkendelse ønsker Kommissionen en ”debat om brugen på tværs af EU” men noterer også at teknologien allerede i dag omfattet af regulering.

Hele hvidbogen om kunstig intelligens sendes nu i høring frem til midten af maj måned.

Et indre marked for data

2: En datastrategi, der skal skabe et ”indre marked for data” og få virksomheder og myndigheder til at dele data på tværs af Europa - som omtalt i Børsen i sidste uge. 

Kommissionen vil senere på året kommet med et udspil til styring af det nye datamarked og vil investere i infrastruktur, der kan muliggøre datadeling på strategisk vigtige områder som f.eks. indutri, klima, transport og sundhed.

Vestager og Breton foreslår at investere 2,5 mia. euro i datadeling og AI-løsninger.

Klare mål 

Kommissærerne opstiller også tre klare målsætninger for den nye dataøkonomi:

Om fem år skal dataøkonomien være vokset fra 2,4 pct. af EU’s BNP i 2018 til næsten 6 pct. i 2025.

Antallet af datauddannede skal fordobles fra 5,7 til næsten 11 mio. i 2025, og andelen af Europas borgere, der har basale digitale evner, skal øges fra 57 til 65 pct.

Senere på året vil Kommissionen komme med forslag til en Lov om Digitale Services og også forslag om en fælles europæisk Joint Cyber Unit, der skal beskytte kritisk infrastruktur og styrke IT-sikkerheden på det indre marked.