Helle T vil lade 130.000 flere betale topskat

Politik
Eksklusivt for kunder
18. maj 2011 KL. 7:51

Antallet af danskere, der skal betale 15 pct. ekstra af deres løn i topskat, vil stige til over 800.000, hvis Helle Thorning-Schmidt (S) som statsminister gennemfører sin og SF’s økonomiske plan Fair Løsning.

Det skriver dagbladet Børsen.

Hvor VK-regeringen vil lade grænsen for, hvornår der skal betales topskat, stige fra 389.900 til omkring 409.000 kr. i 2014, afviser de to partier at hæve beløbsgrænsen. Dermed vil antallet af skatteydere, der betaler topskat stige til 800.000 i stedet for at falde til 670.000, fremgår det af tal fra Skat.

Dertil kommer, at S-SF vil pålægge indkomster over 1 mio. kr. en yderlige skat – oveni topskatten – på 6 pct. Det vil ramme mellem 25.000 og 30.000 danskere.

"Vi har ikke noget ønske om at beskatte danskerne hårdere. Vi har bare ikke råd til at give skattelettelser, så længe der er så store økonomiske udfordringer, som der er lige nu," siger Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt.

Læs hele artiklen i dagbladet Børsen