Helle Ib: Brevet ligner et falsum

267686_16_9_large_898.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
09. okt 2013 KL.14:52

ANALYSE - Det to sider lange anonyme brev fra en ”advokatsekretær i provinsen”, som Berlingske i dag kan bringe, ligner umiddelbart en ulden historie, som brevskriver må længere ud på landet med.

Selv om intet er afklaret om brevskriverens identitet – og måske aldrig bliver det – efterlader brevet indtrykket af at være et falsum. Eller måske endda en slags syret happening eller satirisk indslag.

Sprog og stil virker en anelse kunstig. Som en retoriker har påpeget, er der kommafejl og sproglige mærkværdigheder og vendinger, man ikke umiddelbart ville forbinde med ”en sekretær på et stort advokatkontor i provinsen”, som vedkommende beskriver sig selv som.


Klik på billedet og se brevet på b.dk

Det er dog mest af alt nogle af de indholdsmæssige elementer, som stikker ud og efterlader et kraftigt skær af utroværdighed over brevet.

Det virker besynderligt, at den bærbare computer, som angiveligt bliver udleveret til sekretærkollegaen til den specielle og meget hemmelige opgave, ikke sikres. Dermed kan brevskriveren gå ind og læse mails og dokumenter – for så en dag at kopiere alle data over på en usb-nøgle, da vedkommende er alene på kontoret.

I betragtning af omfanget af mails, notater og data, som Skattesagskommissionen ligger inde med, er det også påfaldende, at intet af det, der hidtil har været fremme, trækker tråde til det påståede advokatkontor eller den til lejligheden oprettede mailadresse.

Kontakt med jurist

Men mest af alt springer det dog i øjnene, at skribenten angiveligt er så bange for at miste sit job, at vedkommende flere gange skulle være i kontakt med en jurist fra sin faglige organisation.

Hvis skribenten er så overbevist om, at han eller hun ville blive fyret ved at bryde sin tavshedspligt og stå frem – og derfor gør sig overvejelser om, hvordan den fortrolige viden kan sælges, evt. i bogform - har vedkommende allerede løbet en stor risiko ved at skrive til kommissionen.

Hvis historien fra advokatkontoret er sand, ville den indehaver, der gav den kvindelige sekretær den specielle opgave, jo vide besked nu om, hvem der har ”sladret”. Brevskriveren deler og delte jo angiveligt kontor med den kvindelige sekretær, mens sagen om Thorning-Kinnock-parrets skattesag kørte.

Skribent har stor viden

Det er indlysende for enhver, der har fulgt sagen i Skattesagskommissionen i Søborg, at brevskriveren har et indgående kendskab til mange centrale elementer i skattesagen.

Det kan også være, at vedkommende rent faktisk har en viden om forhold, som står i kontrast til de forklaringer, der er blevet afgivet indtil nu i kommissionen, og som brevskriveren med sin opsigtsvækkende henvendelse ønsker at rette søgelyset mod.

Hertil kommer, at der allerede er passeret ting og afgivet vidneberetninger i skattesagen, som man forud for kommissionsarbejdet ville opfatte som værende alt for kulørte, dramatiske og urealistiske.

Men så længe vedkommende ikke vil stå frem – eller levere bare skyggen af dokumentation for sine påstande – kan kommissionen selvfølgelig ikke bruge brevet til noget. Og tolkninger på baggrund af brevet vil være rene spekulationer.

Alt i alt er der i det to sider lange brev ingen former for dokumentation for eller sandsynliggørelse af, at brevskrivers identitet eller påstande er sande.

Budskabet om, at brevskriver ikke kan leve med, at nogle få personer ”forsøger at føre os alle sammen bag lyset”, bliver en boomerang, hvis ikke skribenten selv har mere at bidrage med i sandhedens tjeneste.