Forklaring: Derfor er danskernes arbejdstid så lav

305284_16_9_large_186.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
09. jun 2015 KL.11:57
Hvor meget arbejder vi om ugen?

Det er et spørgsmål, som i høj grad optager forskerne. Umiddelbart lyder det enkelt, for den aftalte ugentlige arbejdstid er 37 timer herhjemme.

Virkeligheden er imidlertid, at danskerne arbejder færre timer end den aftalte arbejdstid, viser en særkørsel over danskernes arbejdstid fra Danmarks Statistik og analyser fra Rockwoolfondens Forskningsenhed, som seniorforsker Jens Bonke står bag.

Når danskernes præcise arbejdstid skal regnes ud, så brugerne forskerne dels Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse med over 10.000 svar – ligesom i de fleste andre lande - og tidsanvendelsesundersøgelser baseret på over 6000 svar.

Det muliggør sammenligninger med andre lande, herunder Sverige.

Kun 31,3 timer

Så hvordan kan forskerne nå frem til, at vi faktisk kun arbejder 31,2 timer om ugen i forhold til, at vi burde arbejde 37 timer om ugen?

Umiddelbart en provokerende påstand for hårdtarbejdende danskere, men det er det, forskningen og undersøgelserne af danskernes arbejdstid viser.

Det første er, at den aftalte arbejdstid i praksis er på 36,2 timer.

Hvad så med de øvrige fem timer?

Tidsanvendelsesundersøgelserne og arbejdskraftsundersøgelserne kaster lys over, hvor mange timer danskerne faktisk arbejder i en helt almindelige uge. Her undersøges det, hvor meget vi arbejder i en normal uge. Med andre ord kan den lave faktiske arbejdstid ikke bortforklares med eksempelvis ferier og helligdage.

Ferier og helligdage spiller kun en rolle i forhold til, at det kan være en grund til, at man møder lidt senere efter ferien eller går tidligere i den uge.

En normal uge

Målingen af den faktiske arbejdstid tager altså udgangspunkt i en helt normal uge.

I tidsanvendelsesundersøgelserne bliver deltagerne bedt om at udfylde helt præcise døgnrytmeoplysninger for to døgn, hvor de angiver, hvad de laver fra morgen til aften. Herefter omregnes tallene til en hel uge. I arbejdskraftsundersøgelsen bliver deltagerne også spurgt om den faktiske arbejdstid.

Både tidsanvendelsesundersøgelsen og arbejdskraftsundersøgelsen når til samme resultat, at den faktiske arbejdstid er lavere end den normale.

Frokostpausen ser ikke ud til at spille den store rolle for den faktiske arbejdstid, selvom over 50 pct. af danskerne har betalt. I steder er der tale om en myriade af forklaringer, vurderer Rockwoolfondens Forskningsenhed.

Forklaringen kan ifølge forskerne være vaner, familiemønstre, arbejdsmiljø. Man kan ikke komme tættere på forklaringerne eller lave et skema over de præcise årsager til den lave faktiske arbejdstid. De studier mangler.

Flere forklaringer

Hvis man spørger lønmodtagere selv, kommer en række forklaringer:

-Ferie og helligdage – altså man går tidligt eller møder sent på grund af ferie/helligdage mv. i en ellers normal arbejdsuge.

- Skiftende arbejdstider – altså skæve arbejdstider/flekstid.

- Dårligt vejr eller mangel på arbejde.

- Sygdom eller skader – ikke egentlige sygemeldinger.

Der er altså her ikke tale om egentlige sygemeldinger eller om normale ferieuger, som skal trækkes fra arbejdstiden, men om ekstraordinært fravær. Udgangspunktet er en helt normal arbejdsuge.

Et fald i den faktiske arbejdstid på en uge svarer til værdien af 41.000 stillinger og et fald i velstanden på 31 mia. kr., viser beregninger fra AE.

Læs mere om Rockwoolfondens analyser her

http://www.rff.dk/files/RFF-site/Publikations%20upload/Arbejdspapirer/Arbejdspapir%2034%20-%20Arbejdstid.pdf