Fogh vil af med EU-forbehold

Politik
Eksklusivt for kunder
20. jun 2010 KL.18:10
Står det til regeringen, skal danskerne til stemmeurnerne i løbet af den næste regeringsperiode. Her skal der stemmes om de EU-forbehold, som blev indført tilbage i 1993.

Det er især forbeholdene på det retslige område, hvor Danmark ikke er i stand til at deltage fuldt ud i det sikkerhedspolitiske samarbejde, som længe har været en torn i øjet på statsminister Anders Fogh Rasmussen (V).

For dansk erhvervsliv er det dog nok nærmere forbeholdet om deltagelse i Den Økonomiske og Monetære Union, og dermed indførelsen af euroen, der interesserer.

I regeringsgrundlaget skriver VK dog intet direkte om ØMU og euro, men nøjes med formuleringen:

"Regeringen ønsker, at vælgerne ved folkeafstemning får lejlighed til at tage stilling til forbeholdene".

De fire forbehold er:
  • Unionsborgerskab
  • Euroen ("tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union")
  • Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet
  • Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender