Fisker om EU-nødplan for brexit: "Vi håber rigtigt meget, at briterne går med til det"

375738_16_9_large_506.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
23. jan 2019 KL.17:14
Det er positivt, at EU gør klar til at afbøde de værste effekter for fiskeriet, hvis Storbritannien forlader EU uden en aftale 29. marts.

Sådan lyder det fra Lise Bjørn Jørgensen, reder og medejer af Partrederiet HG 333 Isafold, efter at EU-Kommissionen onsdag har fremlagt en nødplan, der skal sikre fiskeriet, hvis brexit ender med no-deal.

I første omgang vil EU tilbyde Storbritannien en midlertidig aftale om at holde hinandens farvand åbne frem til slutningen af 2019.

Men hvis briterne siger nej, og britisk farvand bliver lukket vand for EU-fiskere fra 30. marts, står EU samtidig klar til at kompensere de fiskere, som har en stor del af deres fangst der.

“Vi håber rigtigt meget, at briterne går med til det. Det betyder rigtigt meget, hvis vi kan fortsætte 2019 nogenlunde, som det er i dag. Det er ekstremt svært lige nu at planlægge, hvornår vi skal fange de forskellige fisk, for vi ved ikke, om vi har adgang efter 29. marts,” siger Lise Bjørn Jørgensen.

Kan sikre overlevelse

Isafold hentede sidste år 80 pct. af sin fangst i britisk farvand og er dermed et af de danske rederier, der kan blive hårdt ramt, hvis brexit ender med at lukke for EU-fiskernes adgang.

Men selvom Lise Bjørn Jørgensen ser positivt på EU-Kommissionens udspil om, at fiskere skal kunne få kompensation i det værst tænkelige brexit-scenarie, hvor Storbritannien siger nej til EU's tilbud, så håber hun ikke, det bliver nødvendigt.

“Vi vil altid gerne have, at vi kan klare os selv. Vi vil ikke være afhængige af at kunne få tilskud – det er en grundholdning. Men det bliver sandsynligvis et stort tab, mange rederier vil få, og så kan det være en måde at overleve på,” siger Lise Bjørn Jørgensen.

Voldsomme konsekvenser

Ender Storbritannien med at forlade EU uden en aftale, og britisk farvand samtidig bliver lukket, forventer Lise Bjørn Jørgensen at kunne hente en del af det tabte i andre farvande. Men ikke nødvendigvis med samme effektivitet eller med fisk af samme kvalitet som i dag.

“Det er en ukendt situation, men selvfølgelig vil vi kunne gøre noget. Det er ikke sådan, at vi mister 80 pct. af vores omsætning, hvis det lukker,” siger Lise Bjørn Jørgensen.

Danske fiskere henter omkring 40 pct. af deres fangst og 30 pct. af værdien i britisk farvand, og det er derfor et stort hul på mere end 1 mia. kr., der vil opstå for dansk fiskeri, hvis Storbritannien lukker for adgangen umiddelbart efter et no-deal-brexit.

“Sektoren bliver mere og mere nervøs,” siger Esben Sverdrup-Jensen, direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, der organiserer nogle af Danmarks største fiskere, som i årtier har haft en stor del af deres fangst i britisk farvand.

“Hvis man fjerner 30 pct. af værdien, så følger der altså nogle job og noget beskæftigelse med på Danmarks kyst. Det er svært at sætte et tal på, men konsekvenserne bliver voldsomme hele vejen fra flåden og ind på land,” siger han.

Håber på en løsning

EU-pengene til at kompensere fiskerne skal komme fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond, hvor midlerne ellers normalt bruges til at hjælpe fiskeriet til at omstille sig til større bæredygtighed og fiskerisamfund til udvikling.

Men i dansk fiskeri håber man stadig, at tiltagene ikke bliver nødvendige og at de britiske politikere finder en løsning på brexit-krisen inden 29. marts.

“Jeg tror ikke, der er nogen, der kan forestille sig en kompensationsordning, der 100 pct. kan kompensere for de tab, der vil følge af et hårdt brexit for både fiskeriet og for de fiskeriafhængige kommuner og samfund. Så vi krydser fortsat fingre for en løsning,” siger Esben Sverdrup-Jensen.

Opdateret 17.00 med kommentarer fra Partrederiet HG 333 Isafold.