Finansminister skeptisk over for Venstres udlændingekrav

396494_16_9_large_725.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
21. feb 2020 KL.16:20

Venstre kan sikre regeringen flertal for en ny fordeling af pengene mellem landets kommuner. Men Venstres udlændingekrav til en ny udligningsreform møder modstand fra regeringen.

Det står klart, efter at finansminister Nicolai Wammen (S) fredag eftermiddag gav en status på forhandlingerne.

Wammens udtalelser kom, efter at Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen fredag præsenterede tre krav til en ny udligningsreform.

Det ene af Venstres tre krav er, at der skal skæres i det særlige tilskud til kommuner med mange borgere med udenlandsk herkomst. Det vil formentlig især rammer socialdemokratiske kommuner på vestegnen.

Finansminister var afvisende over for kravet, da han fredag mødte pressen i Finansministeriet:

- Når det gælder udlændinge- og integrationsspørgsmålet, så er der nogle kommuner, der har kæmpe udfordringer. Det nytter ikke at ignorere det, sagde Nicolai Wammen.

Finansministeren er til gengæld mere åben over for Venstres to øvrige krav. Det er 1,5 milliarder kroner ekstra til kommunerne for at undgå skattestigninger.

Det andet krav er at få afklaret fremtiden for et særligt milliardtilskud til kommunerne. Det ville regeringen oprindeligt først forhandle senere på foråret, men Nicolai Wammen er åbent over for at se på, om det skal rykkes frem.

/ritzau/