Finanslov og PSO-løsning i slutfasen: Det er på forhandlingsbordet

334976_16_9_large_437.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
15. nov 2016 KL.19:12
På lørdag starter Venstres landsmøde i Herning, og her vil statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) gerne vise sit bagland, at regeringen har landet en finanslov for 2017.

Det er endnu uvist, hvornår finansloven lander, men både onsdag og torsdag i denne uge nævnes som bud fra de politikere og politiske kilder, som Børsen har talt med.

Ingen ønsker at lade udtale sig til citat på nuværende tidspunkt om finanslovens indhold, fordi slutfasen er gået i gang.

Det snakkes der om ved finansloven

I forhold til selve finansloven snakkes der om, at bilafgifterne skal sættes ned efter ønske fra Liberal Alliance. Grundskylden skal fastfryses i 2017 efter ønske fra De Konservative. Derudover skal der laves udlændingestramninger efter ønske fra Dansk Folkeparti.

De kilder, Børsen har talt med, siger, at ingen af delene er endeligt på plads endnu, men at det kan gå hurtigt.

Finansloven forhandles blandt Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti. Dermed bliver finansloven en ren blå aftale.

Det snakkes der om ved PSO-forhandlingerne

Parallelt med finansloven forhandler blå blok, De Radikale og Socialdemokratiet om en afskaffelse af PSO-systemet.

PSO-afgiften, der betales via elregningen og finansierer grøn omstilling, skal fjernes. Dermed skal afgiften, der årligt koster 7 mia. kr., fremover opkræves på finansloven.

Her er en række finansieringselementer i spil: Højere bundskat, en afskaffelse af grøn check, penge fra det økonomiske råderum, droppe grønne projekter som de kystnære vindmøller, fjerne en række erhvervsstøtteordninger og opfinde en ny elafgift.

Det er ikke alle elementerne, der vil indgå i den endelige finansieringsmodel, men en ting står klart: Det bliver ikke et ”clear cut,” som en kilde formulerer det, hvor ét af finansieringselementerne står for hele PSO-regningen.

På den måde vil ingen partier få netop den finansiering, de peger på. Som en kilde siger, er politikerne ved forhandlingsbordet mere optaget af, hvad de andre ikke må få, end hvad de selv får.

Det er heller ikke sikkert endnu, at PSO-løsningen kan præsenteres sammen med resten af finansloven.

Den ansvarlige minister, klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V), er nemlig i Marrakech i Marokko til COP22. Han kommer hjem torsdag.

Højere bundskat og mindre grøn check

Venstre spillede før sommerferien selv ud med højere bundskat. Siden trak regeringen i land. Jyllands-Posten skrev i dag, at regeringen igen havde lagt højere bundskat på bordet som en delfinansiering.

Flere kilder bekræfter, at regeringen vil lave en mindre bundskatteforhøjelse. Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er lune på den model, fordi det giver en bedre fordelingsprofil.

Hverken De Konservative eller Liberal Alliance er glade for højere bundskat, men partierne vil med stor sandsynlighed være villige til at sluge det, fordi en afskaffelse af PSO-afgiften giver danskerne flere penge mellem hænderne, end de mister ved en højere bundskat.

Bundskatten skal dog ikke klare finansieringen alene. Den grønne check kan også få et hug.

Den grønne check blev indført for at hjælpe familier med de laveste indkomster til at håndtere en højere elregning.

Derfor vil flere partier argumentere for, at en fjernelse af PSO’en og dermed en mindre elregning også skal betyde, at den grønne check skal mindskes eller fjernes igen.

Mindre erhvervsstøtte

Erhvervsstøtteordningerne skal sandsynligvis også være en delfinansiering.

Erhvervstøtteordninger gives eksempelvis inden for eksportfremme, iværksætteri, grønne virksomheder og mediestøtte.

Knasten ved erhvervsstøtteordningerne er, at der er ufatteligt mange ordninger, hvoraf nogle af dem koster få 100 mio. kr.

Dermed får man ikke mange penge til at fjerne en milliarddyr PSO-afgift ud af en enkelt erhvervsstøtteordning.

Til gengæld gør det meget ondt på lige netop de virksomheder, hvis ordning tilfældigvis skæres væk en sen aften i Finansministeriet.

Flere kilder fortæller til Børsen, at der er ret bred enighed blandt partierne om, at erhvervsstøtteordningerne skal skæres ned. Uenigheden opstår, når der skal peges på konkrete ordninger, som skal skrottes.

De kystnære vindmøller

Regeringen, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti ønsker at afskaffe de kystnære vindmøller, som Vattenfall efter planen skal opføre to steder ved Vesterhavet. Hele rød blok og De Konservative står dog fast på, at de skal bygges.

Intet tyder på, at De Konservative agter at vakle på dette spørgsmål. Partiet kan nemlig tage hele æren for det, hvis de kystnære vindmøller består, fordi det er det eneste parti i blå blok, der ikke ønsker at droppe dem.

Det vil dermed både skabe glæde i vindmølleindustrien og hos en lang række vestjyske borgmestre. Det er bestemt ikke dumt for K-formand Søren Pape Poulsen, der har en fortid som borgmester i Viborg.

Tidspresset er en faktor

Det kan gå hurtigt med at få det hele på plads i finansloven. Men det er også nødvendigt. Torsdag skal finansloven efter planen andenbehandles i Folketingssalen.

Fredag skal en PSO-løsning fremsættes som lovforslag i Folketingssalen, hvis det skal nå at blive vedtaget inden nytår inden for de normale procedurer på Christiansborg.

Det er afgørende for regeringen, at PSO-løsningen er på plads inden nytår. Det skyldes, at det nuværende system er dømt ulovligt af EU-Kommissionen, hvor konkurrencekommissær Margrethe Vestager kræver, at en ny model er på plads, inden nytårsraketterne bliver skudt af.

Foruden finansloven og et nyt PSO-system, bliver der også forhandlet om et nyt ejendomsvurderingssystem.

Når de tre ting er på plads, kan de rigtigt svære forhandlinger med lavere topskat, højere pensionsalder, mindre SU og selve boligbeskatningen begynde.

Ifølge Anders Samuelsen (LA) skal det hele være på plads inden jul. Så der venter stadig masser af politiske bomber, selvom det ”sprængfarlige efterår,” som det er blevet kaldt, snart bliver til vinter.