Feriehusbranchen: Sommeren er reddet

Politik
Eksklusivt for kunder
02. feb 2015 KL.14:36
Svenskerne og tyskerne er for alvor tilbage i de danske sommerhuse. Sådan lyder det fra Feriehusudlejernes Brancheforening til Børsen tv.

”Januar er den måned, folk begynder at planlægger deres ferie, og det går rigtig flot. Det er især tyskerne, der for alvor har sat gang i hjulene,” siger den administrerende direktør fra Feriehusudlejernes Brancheforening Carlos Villaro Lassen i dette tv-indslag.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser en stigning på 6. pct. i antallet af bookede feriehuse i forhold til januar 2010, og tendensen er ifølge Carlos Villaro Lassen fortsat i februar. Presset er så stort, at der er risiko for, at der er for få huse til udlejning i år.

”Vi risikerer, at vi vil slippe op for ledige sommerhuse i højsæsonen. Vi kunne bruge op mod 15.000 flere sommerhuse til udlejning,” siger Carlos Villaro Lassen.

I øjeblikket bliver kun 35.000 af de i alt 200.000 danske sommerhuse udlejet.

Turisterne er for alvor tilbage
Det er ikke kun i sommerhusudlejningen, at optimismen bobler, også i den øvrige danske turisme forventes at gå en lun sommer i møde.

”Vi kan mærke fra de andre erhverv, der også siger at der er positive tendenser med flere gæster i år,” siger Carlos Villaro Lassen.

Se og hør interviewet ved at klikke på tv-indslaget ovenfor.