Fed-chef i New York ser lave renter i lang tid

393987_16_9_large_680.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
09. jan 2020 KL.20:33

Verden skal indstille sig på lave renteniveauer i lang tid endnu. Det var meldingen fra Federal Reserves chef i afdelingen i New York, John Williams, torsdag.

John Williams mener, at de lave renter er et resultat af globale strukturelle faktorer.

- De er drevet af demografiske forandringer, langsom produktivitetsvækst og efterspørgsel på sikre aktiver, og intet af det vil sandsynligt vende rundt i en nær fremtid, sagde Williams torsdag i forbindelse med en tale i London, ifølge Dow Jones Newswires.

Chefen for Fed i New York er også næstformand i centralbankens renteudvalg, som senere på måneden igen mødes for at diskutere renten, der for tiden ligger i intervallet 1,50 til 1,75 pct. - efter tre rentesænkninger i 2019.

På mødet senere i januar er der ikke den store forventning i markedet til en ændring i renten, da handelen med fed funds futures indikerer en sandsynlighed på knap 91 pct. for en uændret rente, mens 9 pct. peger mod en renteforhøjelse.

/ritzau/FINANS