Fagboss nedtoner risiko for storkonflikt: KL bevæger sig på lønkrav

360354_16_9_large_123.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
22. mar 2018 KL.13:41
Risikoen for en storkonflikt på det danske arbejdsmarked er i dag mindre, end den var for et par uger siden.

”Der er nogle tegn i sol og måne på, at der er et opbrud, og hvis det fortsætter sådan her de næste fjorten dage, så vil jeg absolut ikke udelukke, vi kan finde en fredelig løsning på det her,” siger Dennis Kristensen, forbundsformand for FOA.

Udsigten til en fredelig løsning på overenskomstforhandlingerne på det offentlige område skyldes ifølge Dennis Kristensen, at Kommunernes Landsforening (KL) er begyndt at give indrømmelser i forhold til, hvor meget lønnen i det offentlige skal stige de næste tre år.

”Når det handler om lønnen, så er det min oplevelse, at afstanden mellem forhandlingsparterne har været større, end den er i dag. Det betyder ikke, at den ligger lige på den flade hånd, men der er bevægelse, og kan det fortsætte, så er der en reel mulighed for, at det kan blive til et mæglingsforslag og ikke til en konflikt,” siger Dennis Kristensen.

Meldingen fra Dennis Kristensen kommer i forlængelse af en appel fra formanden for KL, Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard, der opfordrer forhandlingsparterne til at gå efter at lande en overenskomstaftale, så man ikke kaster Danmark ud i en omfattende konflikt på et tyndt grundlag.

De tre store knaster i overenskomstforhandlingerne er løn, lærernes arbejdstid og om de offentligt ansatte skal have deres frokostpause skrevet ind i overenskomsten, så frokostpausen fremover er fredet.

"Et positivt signal"

Jacob Bundsgaard anfører, at det er i overkanten at starte en omfattende konflikt fordi man ikke kan blive enige om lærernes arbejdstid. Hvad siger du til det?

”Der er nogle af knasterne, der er store på grund af principper, mere end de er store på grund af økonomi eller andet. Hvis man for eksempel tager lærernes arbejdstid, så er det jo en armlægning om, at KL fik hele sejren i hus med lovindgrebet i 2013. Der skal KL være villige til at træde et par skridt tilbage. Der er jo ingen, der forestiller sig, at det her ruller tilbage til de samme regler som før 2013,” siger Dennis Kristensen og fortsætter:

”Så er der spørgsmålet om lønnen, Der  er KL kommet med deres bud på den samlede lønramme, og vi har givet vores bud på, hvad lønstigningerne skal være, og jeg synes, at selvom jeg ikke må referere fra forhandlingerne i forligsinstitutionen, at KL er begyndt at signalere bevægelse. Det er ikke sådan, at vi er ved at indgå forlig, men det signalerer bevægelse, som sender et positivt signal.”

Er der så en risiko for, at vi får en storkonflikt på grund af en principiel kamp om lærernes arbejdstid?

”Ja. Det kan være det her princip omkring ledelsesretten i forhold til, at KL i 2013 vandt 10-0 over lærerne i forhold til deres arbejdstid, og der bliver KL nødt til at acceptere, at de må give nogle indrømmelser og træde et par skridt tilbage. Ellers kan der ikke findes en løsning. Det samme i forhold til frokostpausen som de offentligt ansatte, hvor meldingen fra Sophie Løhde er, at de ikke vil røre den, men så lad os da for pokker få den skrevet ind i overenskomsten,” siger Dennis Kristensen.

Positioner er ikke støbt i beton

Jeg har fra andre sider tidligere hørt, at man er kommet tættere på hinanden i forhold til de fremtidige lønstigninger, og at det, der blokerer for, at man kan komme videre er lærernes arbejdstid. Er det korrekt?

”Det er rigtigt, at lærernes arbejdstid spiller en meget stor rolle. Det har lønnen også gjort, og det gør den stadig også for i sidste ende vil en konflikt handle om løn, hvis det kommer dertil. Jeg kan ikke sige, hvad der sker i forligsinstitutionen, men hvis vi ser på, hvad der er sket i forhold til udgangspunktet fra dengang forhandlingerne brød sammen, altså før vi kom i Forligsinstitutionen, der oplever jeg, at positionerne ikke længere er støbt i beton, og at noget af betonen er løsnet lidt, og det er den rigtige vej at gå,” siger Dennis Kristensen.

Så uenighed om lærernes arbejdstid er ikke nok til at starte en storkonflikt?

”Vi skal se på det her i en helhed. Vi skal både kunne måle vores lønstigninger op mod det private, men vi skal også kunne se, at der sker noget med lærernes arbejdstid, og vi skal kunne se, der sker noget i forhold til frokostpausen. Så det er en hel buket, der skal ende med at passe sammen, så det er ikke et enkelt element, der kommer til at afgøre om der kommer en konflikt.”

Så hvor langt er man i forhold til blive enige omkring lønnen?


”Der kommer jeg til at være lidt tilbageholdende, men jeg vil godt strække mig så langt, og stå på mål for at sige, at KL er parat til at rykke sig i forhold til dengang, hvor forhandlingerne brød sammen og det er et positivt tegn. Så vi er ikke der nu, hvor der kun er en udvej, nemlig konflikt. KL er begyndt at bevæge sig. Der skal mere til, men man kan ikke sige, at det her bliver til en konflikt under alle omstændigheder.”

Mere optimistisk, men ikke overoptimistisk

Så KL har rykket sig så meget, at det mindsker risikoen for en konflikt?

”Det giver i hvert fald en fornemmelse af, at vi ikke sidder og slår hinanden i hovedet, som dengang vi havde et sammenbrud i forhandlingerne. Det giver en fornemmelse af, at forhandlingerne flytter sig selvom, der skal meget mere til, men bare det, at noget flytter sender et signal om, at der er nogle muligheder, som vi skal blive ved med at afprøve. Så jeg har ikke opgivet at få indgået et forlig, så det her ikke ender med en konflikt

Det vigtigste må alt andet være at man bliver enige om lønnen. Er du enig i det?

”Lønnen er paraplyen over en række andre problemer.”

Er du mere optimistisk i dag end tidligere?

”Ja. Jeg er mere optimistisk end for et par uger siden. Det er måske også forventeligt, når vi kommer frem til målstregen så er det her de sidste indrømmelser de begynder at komme, så i den forstand, så er jeg mere optimistisk selvom jeg ikke er overoptimistisk,” siger Dennis Kristensen.