Europas største økonomi ser ind i en verden med negativ rente på lån med 30 års løbetid

null

383429_16_9_large_142.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
21. jun 2019 KL.15:49
Renten på den tyske 30-årige statsobligation er fortsat i et lille plus, men går det, som det er gået med renten på tyske statsobligationer med en løbetid på alt under 20 år, så er det et spørgsmål om tid før, at den sidste positive renten på statsobligationer i Europas største økonomi også lander i minus. Investorerne er sat i en frygtelig position, siger chefstrateg.

I dag 21. juni 2019 er renten på den tyske 30-årige statsobligation i plus 0,28 pct. Det er et betydeligt fald i forhold til årsskiftet, hvor renten lå i 0,86 pct.

Spørgsmålet er så, hvor sandsynligt det er, at renten på den tyske 30-årige statsobligation må kapitulere og krybe i minus, og hvad det så får af konsekvenser.

I forhold til sandsynligheden for, at renten ryger ned i minus, siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit:

”Med det slørede makrobillede, høje niveau for politisk usikkerhed og desuden ret aggressive centraler, så er slet ikke usandsynligt.”

I Danske Bank vil cheføkonom Las Olsen heller ikke udelukke, at renten på tyske 30-års obligationer ryger i minus.


”Den Europæiske Centralbank skal formentlig til at opkøbe obligationer igen, og hvis det falder sammen med meget dårlige nyheder om Europas økonomi, så må vi sige, at negative renter også på 30 år er en mulighed,” siger Las Olsen.

Renten lever i skyggen af finanskrisen 

De ekstremt lave renter er et levn fra finanskrisen fra 2008, der blev kickstartet, da Lehman Brothers i USA krakkede den 15. september.

Svaret på den efterfølgende finanskrise var en ekstrem lempelig pengepolitik fra verdens store nationalbanker, hvor man med meget aggressive rente nedsættelser forventede, at lave renter ville banke gang i investeringer og den økonomiske vækst, som så ville føre til mere inflation, hvor man så efterfølgende kunne normalisere renterne igen. 

Det er så ikke sket, og gang på gang har rente-analytikerne måtte ændre deres prognoser, og lige nu er analytikernes bedste bud, at renten først begynder at stige igen om tidligst to år. At der ikke kommer til at ske noget foreløbig, blev så understreget den her uge, da Den Europæiske Centralbanks (ECB) øverste chef Mario Draghi, kom med nye udtalelser om, at han er helt klar med nye pengepolitiske tiltag for at styrke væksten og få sat gang i inflationen.

Med til at sende renterne ned er så også handelskrige, brexit, geopolitisk uro i Mellemøsten og et dårligt  forhold mellem USA og Iran, USA og Rusland, USA og EU, og så er der fortsat politisk og økonomisk uro internt i Europa med problemer omkring især Italien. 

Kickstarte rentefald

Frederik Engholm ser en række scenarier, der kan presse de tyske renter endnu mere ned.

”Hvis makroøkonomiske data i Europa ikke bedres eller ligefrem forværres, hvis Donald Trump gør alvor af at lægge straftold på biler og bildele, vil det ramme Europa hårdt. Hvis Italien kommer i en voldsommere konflikt med EU-kommissionen om deres nationale budgetunderskud, så vil der være større efterspørgsel efter sikre aktiver - ikke mindst tyske statsobligationer,” siger Frederik Engholm og fortsætter:

”Det samme gælder, hvis USA og Kina ikke “finder hinanden” på det kommende G20-topmøde næste uge, og vi skal have yderligere eskalering af handelskrigen, eller hvis den vigende tendens i amerikanske nøgletal, vi har set på det seneste, forstærkes.”

Når den tyske rente falder, så falder den danske rente også, da Danmark ”skygger” tysk økonomi, ligesom vi gjorde dengang, tyskerne havde deres egen valuta, D-marken.

De meget lave renter er så også et udtryk for, at den tyske og danske økonomi er bundsolid.

”Der er også et element af, at mange investorer går efter de mest sikre papirer, så som tyske og danske statsobligationer, og dem er der bare en begrænset mængde af i omløb. Det sender kursen op og renten ned,” siger Las Olsen.

Frygtelig position

At man overhovedet gider at købe en dansk eller tysk statsobligation med ti års løbetid med negativ rente, kan forekomme mærkeligt, men likvide midler skal placeres et eller andet sted og for mange pensionskasser ligger der også krav om, at en vis del af formuen skal placeres i det som kategoriseres som ultralikvide papirer.

Der er Tyskland og Danmark i eliten med den fineste karakterer fra de internationale kreditvurderingsbureauer.

Frederik Engholm kan godt se problemet for investorerne.

”De er sat i en frygtelig position og må leve med markant negativt realafkast eller - som vi ser det for mange investorer - tage risici, som de egentlig ikke har lyst til at tage ved at købe mere risikable aktiver for at få et afkast. Det er langtfra at være en god og stabil situation,” siger Frederik Engholm.

Hvad er den helt store risiko ved den her udvikling?

"At folk tager for store eller forkerte risici, bobler og negative sideeffekter, som vi endnu ikke forstår eller har fået øje på.”