Eurolande skal hente 794 mia. euro i 2012

Politik
Eksklusivt for kunder
05. jan 2012 KL.16:15
Det kan godt være at 2011 har et hårdt år for de eurolande, der skulle hente penge via udstedelse af statsobligationer. Men i år bliver det mindst lige så slemt, viser en opgørelse fra den britiske bank Barclays.

Banken har regnet sig frem til, at eurolandene skal ud og hive 794 mia. euro (5915 mia. kr.) ud af obligationsmarkederne i år, hvilket ifølge Barclays er omkring 100 mia. euro mere end et gennemsnitsår.

Financial Times påpeger samtidig, at selvom der faktisk blev udstedt flere obligationer i 2010, så er den finansielle miljø langt værre nu end for bare to-tre år siden.

Avisen har spurgt Elisabeth Afseth, obligations-strateg i Evolution Securities, og hun er ikke i tvivl om at 2012 bliver et svært år.

"Det har i høj grad et svært år i 2011 men 2012 kan vise sig at blive endnu værre med en tiltagende krise i eurozonen. Og netop statsobligationer kan blive den udløsende faktor for den krise," siger hun.

Faktisk advarer hun om, at krisen allerede kan komme i indeværende måned, hvor Italien skal hente de første af i alt 220 mia. euro i år. De første auktioner ligger torsdag og fredag i næste uge.