Energiminister klar til at skrotte havmøller

null

277873_16_9_large_277.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
03. mar 2014 KL. 9:48
Vindenergi er ingen hellig ko. Klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) vil have prisen ned på den strøm, som de danske havvindmølleparker producerer. Sker det ikke, er ministeren klar til at droppe fremtidige projekter, skriver Jyllands-Posten.

"Jeg er ked af, at prisen på strøm fra Anholt-havmølleparken er så høj. Jeg synes, at det er alt for meget at betale 1,05 kroner per kilowatt-time (kWh)," siger han til avisen.

Nye projekter kan droppes


Den nuværende markedspris for strøm er på 0,25 kr. Det betyder, at Anholt-havmølleparken årligt koster virksomheder og danske el-kunder 1,3 mia. kr. i grønne elafgifter.

Ministeren siger derfor til Jyllands-Posten, at han er klar til at droppe de to stort-anlagte havmølleprojekter Horns Rev 3 og Kriegers Flak med en samlet kapacitet på 1000 MW.

Til sammenligning producerer Anholt-havmølleparken 400 MW og er Danmarks største havvindmøllepark.