Som en markbrand i medvind breder coronasmitten sig lige nu blandt danskerne. Derfor roser flere epidemieksperter det omfattende indgreb i 38 kommuner, og især roser de den delvise nedlukning af skolerne.
“Det afvejer behovet for at dæmme op for epidemien og danskernes behov for at leve deres liv. Det er fornuftigt, tåleligt – og forhåbentlig effektivt,” siger Hans Jørn Kolmos, professor i mikrobiologi ved Syddansk Universitet.
Ved præsentationen af restriktionerne beskrev Henrik Ullum, direktør på Statens Serum Institut, en voldsom fart i epidemien:
“Vi er inde i en eksponentiel vækst med 4 pct. om dagen. Det lyder måske ikke af så meget, men når vi lægger 4 pct. på dag efter dag, så får vi frem mod jul et niveau, der svarer til det, der var allerværst i foråret i starten af april.”
De 20-29-årige er under hele epidemien udråbt som epidemiens storfestende supersmittere. Samlet set har flest 20-29-årige været smittet. Men dels er det unuanceret. Dels er andre coronanøgletal mere relevante. Ikke mindst for arbejdsgivere: Antallet af smittede de seneste syv dage – og ikke mindst: Tallet for de 10-19-årige. Igennem et stykke tid har der på landsplan været flere 10-19-årige smittede end 20-29-årige.
På det seneste har forældregenerationerne, de 40-49-årige og 50-59-årige, på landsplan overhalet de 20-29-årige, der smittemæssigt er et storbyfænomen. Trækker man København, Odense og Aarhus ud af de 38 indsatskommuner, er syvdages smittetallet blandt 10-19-årige 1167, mens det for 20-29-årige er 631. Billedet går igen i de resterende 68 kommuner uden særsanktioner: De 10-19-årige fører.
“Der sker en voldsom spredning blandt store skolebørn og på ungdomsuddannelserne. Det er helt relevant at lukke dem ned,” siger Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen og tidligere vicedirektør ved Hvidovre Hospital.
“Hvis vi ikke gjorde noget drastisk nu, ville virus spredes på tværs af generationerne over julen. Den ville eksplodere i ordets bogstavelige forstand. Virus er alt for stærk nu. Går vi ind i januar og februar på dette niveau, hvor virus normalt stortrives, vil det være katastrofalt,” siger han.
Ifølge Nils Strandberg Pedersen, epidemiekspert og tidligere direktør for Statens Serum Institut, bliver denne nedlukning næppe det sidste slag i kampen mod covid-19.
“Men det bliver et meget afgørende slag om herredømmet over epidemien. Det gælder over hele landet og for flere aldersgrupper,” siger han.
Ifølge Hans Jørn Kolmos er alternativet til ikke at gøre noget nu, at epidemien “løber løbsk.”
“Forhåbentlig kan de nye restriktioner nå at bremse smitten op før jul
Torben Mogensen, formand for Lungeforeningen, tidligere vicedirektør på Hvidovre Hospital
“Får vi ikke sænket smitteniveauet, kan sundhedsvæsenet blive rendt over ende i januar og februar.”
I sig selv alvorligt, men ikke det værste perspektiv ved fortsat massiv smitte:
“Ved massiv smitte risikerer vi mutationer, der, ligesom vi så det i minkene, kan svække en vaccine. Det er den anden hovedårsag til, at det er så afgørende at holde smittetallet og antallet af smittekæder så lavt som muligt – og at der er brug for en kraftig opbremsning nu over hele landet,” siger Hans Jørn Kolmos, der – om alt går vel – forventer trekvart års op- og nedture, før vi kan håbe på at have overvundet epidemien.
Alle eksperter understreger betydningen af en opbremsning:
“I foråret bremsede vi epidemien. Forhåbentlig kan vi med dette initiativ gøre det igen. Vi skal forsvare folkesundheden og hospitalernes kapacitet. Forhåbentlig kan de nye restriktioner nå at bremse smitten op før jul,” siger Torben Mogensen.
