Det koster milliarder at afskaffe efterlønnen

Politik
Eksklusivt for kunder
07. jan 2011 KL. 7:59
Det har væltet rundt de seneste uger med tal for, hvor mange penge samfundet kan spare ved at afskaffe efterlønsordningen. 18, 24 - ja helt op til 37 milliarder kroner har været nævnt. Men realiteten er, at de mange milliarder er fugle på taget, skriver Søndagsavisen.

Lykkes det ikke at skaffe job til de mange ekstra hænder, vil det som udgangspunkt koste det offentlige ikke mindre end 8,5 milliarder kroner om året. Det viser en beregning, som økonom, cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund har offentliggjort i det økonomiske nyhedsbrev Kritiske Analyser.

"Sagen er, at det i en årrække ikke vil give nogen som helst besparelse, men tværtimod koste penge, mange penge, at afskaffe efterlønnen. Det skyldes, at udgifterne til bl.a. dagpenge og førtidspension langt vil overstige besparelsen ved at afskaffe efterlønnen," siger Henrik Herløv Lund.

Henrik Herløv Lunds regnestykke er lige til. Han tager udgangspunkt i de økonomiske vismænds antagelse om, at 20 procent af efterlønnerne vil havne i fleksjob eller på førtidspension. Det vil koste samfundet 5 milliarder kroner om året.Resten, 110.000 personer, skal have udbetalt dagpenge.

"Da der i forvejen er 170.000 ledige, vil de enten selv blive arbejdsløse, eller de vil forhindre andre i at få de job, de i givet fald bliver ansat i," siger Henrik Herløv Lund.

Det vil i sig selv koste 21,5 milliarder kroner. Dertil kommer udgifter til aktivering og bortfald af egenbetaling til efterlønsordningen. Når alle plusser og minusser er lagt sammen, giver det et underskud for statskassen på 8,5 milliarder kroner.

"Det er unægtelig et andet indtryk, end regeringen prøver at give befolkningen," siger Henrik Herløv Lund.

Økonomisk overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen bestrider ikke Henrik Herløv Lunds beregning som sådan.

"Men den tager sit udgangspunkt i, at ikke en eneste af de personer, som arbejdsstyrken vil blive udvidet med, kommer i arbejde. Men hele meningen med øvelsen er selvfølgelig, at de kommer i arbejde," siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.

Det gælder også, selv om ledigheden er høj i dag, siger han.

"Al erfaring viser, at når arbejdsstyrken vokser, så kommer der også flere i arbejde. Ikke på én gang, men økonomien vil tilpasse sig hen ad vejen, bl.a. fordi der sker et pres på lønnen, så efter en tilpasningstid vil folk komme i arbejde."

Hans Jørgen Whitta-Jacobsen peger på, at det også er derfor, at ordningen skal udfases langsomt f.eks. over 15 år.

"Med en langsom udfasning tror jeg ikke, at det vil blive svært at skabe de nødvendige job."

Men den optimisme deler Henrik Herløv Lund ikke.

"Det vil kræve en kraftig lønreduktion, som jeg har svært ved se, at fagbevægelsen vil tillade. Det betyder, at vi risikerer at blive låst fast i en permanent krise med høj ledighed."

Men bortset fra det, ser han heller ikke mange nye job i det hele taget i lang tid fremover.

"Boligkrisen, som langt fra er ovre, og kriseøkonomierne i EU vil betyde en lang periode med lav vækst. Desuden har regeringen bebudet offentlig 0-vækst frem til 2010. Så jeg har svært ved at se, hvor efterspørgslen på arbejdskraft skal komme fra," siger Henrik Herløv Lund.

Kilde: Søndagsavisen