Der er sat penge af til kvoteflygtninge - men ikke antal

392219_16_9_large_653.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
03. dec 2019 KL. 7:06
Der er i finansloven for 2020 afsat 40 mio. kr., som skal dække udgifter for op til 500 kvoteflygtninge.

Det er dog ikke aftalt, at Danmark næste år skal tage imod 500 kvoteflygtninge.

Det fremgår af finanslovsaftalen, som S-regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet indgik mandag aften.

En kvoteflygtning er en særligt udsat flygtning, som udvælges blandt FN-flygtninge.

Af aftalen fremgår det, at regeringen medio 2020 skal meddele, i hvilket omfang Danmark vil deltage i kvoteflygtningeprogrammet.

Spørgsmålet om kvoteflygtninge har under forhandlingerne om finansloven været et af stridspunkterne i forbindelse med udlændingepolitikken. Her har især Socialdemokratiet og De Radikale haft forskellige synspunkter.