Danske Bank forventer, at staten hæver milliarder i Nationalbanken næste år: "Det kan skabe røre i kronemarkedet"

373787_16_9_large_711.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
12. dec 2018 KL.13:57
Svimlende 127 mia. kr. havde staten ved udgangen af november stående på sin konto i Nationalbanken. Men det bliver der efter alt at dømme snart gjort et stort indhug i.

Det vurderer Danske Banks senioranalytiker Jens Nærvig Pedersen.

”Staten har brug for penge næste år. I stedet for at gå ud og låne det hele i markedet, så lagde de i finanslovsforslaget op til at bruge en del af den buffer, de har i Nationalbanken,” forklarer han.

I finanslovsforslaget lagde Finansministeriet op til at hæve hele 55 mia. kr. på statens konto i Nationalbanken i 2019.

Finansministeriet vil ikke bekræfte, om det også er planen i den endelige finanslovsaftale, fordi oplysningen kan påvirke obligationsmarkedet. Statens finansieringsbehov for 2019, herunder hvor meget der skal trækkes på kontoen i Nationalbanken, ventes offentliggjort senere i denne uge.

Hvis staten hæver 55 mia. kr. på sin konto i Nationalbanken, så vil det ifølge Jens Nærvig Pedersen kunne aflæses på kronekursen.

”Det kan godt skabe røre i kronemarkedet,” vurderer han.

”Vi har ikke prøvet et år, hvor staten i den grad sprøjter likviditet ud i markedet. Det kan godt være en faktor, der i sig selv kan gå ind og påvirke kronemarkedet næste år. Det vil alt andet lige føre til en svækkelse af kronen. Hvis kronen allerede ligger svagt, kan det presse kronen i en grad, så Nationalbanken er nød til at intervenere og købe de her kroner igen,” siger Jens Nærvig Pedersen.

Statens finansieringsbehov i 2019 kommer fra et lille budgetunderskud, de løbende afdrag på statsobligationer samt en omlægning af realkreditobligationer til den almene boligsektor.





Nordea: Staten vil prioritere at udstede meget gæld

I Nordea forventer man også, at staten vil hæve milliarder af kroner på sin konto i Nationalbanken. Men chefanalytiker Jan Størup Nielsen forventer nærmere, at trækket vil ligge omkring 33 mia. kr.

Selvom staten kunne hæve flere penge på kontoen i Nationalbanken, så har staten en interesse i at udstede nye statsgældsobligationer for at fastholde udlandets interesse for dem, vurderer han.

Igennem de seneste tre år har staten udstedt obligationer for 65 mia. kr. om året. Det mener Jan Størup Nielsen er et minimum for, hvad staten vil udstede.

”Man vil gerne fastholde udlandets interesse. Man vil gerne have, at der er et likvidt marked. Ellers er der mange udlændinge, der siger, at hvis det bliver for småt, så gider de ikke beskæftige sig med det,” forklarer han.

Jan Størup Nielsen forventer, at staten i 2019 vil øge obligationsudstedelsen til 80 mia. kr., og derfor hæve mindre i Nationalbanken, end Danske Bank forventer. Derfor tror Nordea heller ikke, at effekten på kronemarkedet bliver så stor, som Danske Bank gør.

Kronen ligger svagt

Diskussionen om, hvor meget staten vil hæve i Nationalbanken næste år, og hvordan det kan smitte af på kronemarkedet, kommer på et tidspunkt, hvor kronen allerede er svækket.

Aktuelt ligger kronen på et niveau omkring 7,4640, og det er ifølge både Nordea og Danske Bank et niveau, hvor Nationalbanken tidligere har lavet støtteopkøb af kroner for at sikre fastkurspolitikken.

Ifølge Jens Nærvig Pedersen, der har kigget på de interventioner, som Nationalbanken har lavet siden 1999, så har Nationalbanken i 32 pct. af de dage, hvor kronen har ligget så svagt som nu eller svagere, lavet støtteopkøb af kroner.

”Hvis vi bliver liggende på det her niveau, så taler historien for, at der er en god mulighed for, at Nationalbanken er på banen og intervenerer,” vurderer han.

Halvdelen af de dage, hvor kronen har ligget så svagt som nu eller svagere, og Nationalbanken har interveneret, er der blevet interveneret for 2 mia. kr. I 10 pct. af dagene har interventionen været over 5 mia. kr., viser beregningen fra Danske Bank. 

Med udgangen af november havde Nationalbanken ikke interveneret på valutamarkedet i 20 måneder i træk.