Dansk økonomiprofessor skaber ballade i Verdensbanken – hans forskning viser at milliarder til fattige i stedet ender i skattely

396372_16_9_large_108.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
21. feb 2020 KL. 9:30

Når Verdensbanken udbetaler ulandshjælp til verdens fattigste lande, ender en del af de penge på konti i skattely. Og flere ting indikerer, at pengene i stedet for at gå til ulandsprojekter kanaliseres over på private konti.

Det er konklusionen i et nyt opsigtsvækkende forskningspapir fra Verdensbanken, som er blevet udgivet i denne uge, og som den danske økonomiprofessor Niels Johannesen fra Københavns Universitet står bag.

“Konklusionen er, at en del af hjælpen fra Verdensbanken ender i de forkerte hænder,” siger Niels Johannesen.

Konklusionen er så kontroversiel, at det har taget Niels Johannesen og hans medforfattere et helt år at få studiet udgivet af Verdensbanken.

“Det er klart, at det ikke er rart for Verdensbanken at erkende og få ud,” siger han.

I 2019 udbetalte Verdensbanken samlet set næsten 50 mia. dollar i forskellige former for støtte, lån og tilskud til verdens fattigste lande.

5 pct. af ulandshjælpen ender i skattely


Konkret viser studiet fra Niels Johannesen og hans to medforfattere, at der i samme kvartal som Verdensbanken udbetaler ulandshjælp, pludselig vælter en masse penge ind på konti i skattely som Schweiz og Luxembourg.

Når man kigger på de 22 lande, der modtager den største støtte i forhold til størrelsen på landets økonomi, og som samlet får 10 pct. af de penge, som Verdensbanken deler ud, er sammenhæng meget robust, forklarer Niels Johannesen.

“Det tyder på, at omkring 5 pct. af de penge, der bliver sendt afsted til de lande, ender på konti suspekte steder,” siger han.

Studiet er lavet på data fra 1990 til 2010, men tager man udgangspunkt i, hvor mange penge Verdensbanken udbetalte i 2019, svarer det der ender i skattely til over 1,5 mia. kr. 

Niels Johannesen understreger, at selvom konklusionen om, at pengene ender i skattely er robust, er det lidt mere usikkert, hvorfor det sker.

En af de muligheder som studiet peger på er, at pengene bliver kanaliseret over på private konti af de politiske magthavere i landet.

En anden mulighed er, at det ikke er politikere men virksomheder, der laver projekter og modtager en del af ulandspengene, der sætter dem i skattely.

Men den forklaring er der flere problemer med, forklarer Niels Johannesen.

“Hvis alt er helt legitimt, er det svært at forklare, hvorfor pengestrømmen kun går til skattely. Hvis det var helt almindelige virksomheder, der, fordi de lokale banker er dårlige, sender pengene til udlandet, skulle man tro, at de i lige så høj grad brugte banker i England og USA,” siger han.

Samtidig kan man se, at de øgede indeståender i skattely ikke flyder ud igen i samme grad senere, men i stedet bliver sparet op i skattely, og det modsiger ifølge Niels Johannesen også, at det er virksomheder, der står bag, da de næppe ville akkumulere store formuer på den måde.

“Det mønster ligner mere, at man har nogle politikere, som akkumulerer formuer som de har stjålet fra ulandshjælp,” siger han.

“En udmattende proces”

Studiet har Niels Johannesen lavet sammen med Jørgen Juel Andersen fra Handelshøjskolen i Oslo og Bob Rijkers fra Verdensbanken.

Det er lavet på data for ulandshjælpen fra Verdensbanken og opgørelser fra Bank for International Settlements af bankindeståender i skattelylande.

Niels Johannesen forklarer, at forskerne allerede for et år siden havde papiret klar, men at det siden har været igennem en meget lang godkendelsesproces internt i Verdensbanken.

“De ville ikke have, at vi delte det med nogen, før det var blevet godkendt internt. Det har været en super udmattende proces,” siger Niels Johannesen.

“Det har været rimelig tydeligt, at der er mange i Verdensbanken, der ikke kan lide papiret, fordi det sætter fingeren på et ret ømt punkt.”

5. februar meddelte Verdensbankens cheføkonom Penny Goldberg, at hun stopper efter blot 15 måneder og vender tilbage til Yale University.

Den opsigelse har både The Economist og Financial Times, der begge har fået lækket papiret, inden det blev udgivet i denne uge, knyttet direkte til, at ledelsen i Verdensbanken ikke ville frigive studiet.

Niels Johannesen siger, at han ikke ved, om der er den sammenhæng. Men at det har givet stor ballade internt i Verdensbanken er uomtvisteligt. Og det er først efter medieopmærksomheden de seneste uger, at Verdensbanken sent tirsdag aften endelig frigav forskningspapiret.

“Det er svært at sige, hvad der præcis er foregået. Men det er slående, at der har været medieomtale i The Economist og Financial Times og så har de valgt at publicere det,” siger Niels Johannesen.

Læs studiet her.