Cheføkonom bekymret for Trumps seneste forsøg på at påvirke den amerikanske centralbank: "Det er et klart angreb på Federal Reserves uafhængighed"

396193_16_9_large_828.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
17. feb 2020 KL.14:00

Det kan meget vel være, at Kongressen ender med ikke at godkende Judy Shelton som nyt medlem af Federal Reserves rentesættende komite.

Men alene det, at Donald Trump har nomineret hende til en magtfuld post i den amerikanske centralbank, er bekymrende.

Det mener Nikolaj Schmidt, international cheføkonom i kapitalforvalteren T. Rowe Price.

“Jeg synes, at det er et klart angreb på Federal Reserves uafhængighed,” siger han.

Judy Shelton bliver set som en kontroversiel kandidat af to grunde.

Den første grund er hendes økonomiske synspunkter. F.eks. støtter hun guldstandarden, altså at dollaren bindes til guldprisen, som USA ellers endegyldigt forlod i 1973.

Det andet er hendes relation til Donald Trump, som hun var økonomisk rådgiver for i præsidentvalgkampen i 2016. Det er især de politiske bånd, der bekymrer Nikolaj Schmidt.

“Judy Shelton har et klart konservativt synspunkt. Det skinner igennem, når hun taler om gæld og pengepolitik,” siger han.

Mens Judy Shelton under den demokratiske præsident Barack Obama argumenterede for højere renter, har hun under Donald Trump ekkoet præsidentens gentagne krav om, at Federal Reserve sænker renten.

Samtidig har Judy Shelton forsvaret Trumps ret til at kritisere centralbanken.

“Det er bekymrende, hvis et medlem af Federal Reserve har det synspunkt. Det underminerer uafhængigheden,” siger Nikolaj Schmidt.

Medier som Financial Times, New York Times og Wall Street Journal har spekuleret i, at Judy Shelton vil være favorit til at afløse Jerome Powell som Fed-chef i 2022, hvis Shelton bliver godkendt til Fed-posten af Senatet, og Trump bliver genvalgt som præsident til november.

Større politiske udsving i økonomien

Ved en høring torsdag udtrykte flere republikanske senatorer dog skepsis ved at godkende Judy Shelton.

Det er ikke første gang, at Trump risikerer at få vraget en Fed-nomineret. Sidste år måtte han opgive at få godkendt den konservative kommentator Stephen Moore og den tidligere republikanske præsidentkandidat Herman Cain til en af de ledige pladser i Feds rentesættende komite.

Nikolaj Schmidt henviser til, at den nuværende Fed-chef Jerome Powell har været dygtig til at bygge relationer til både demokratiske og republikanske senatorer, der forsvarer centralbankens uafhængighed, hvilket også kan forklare den republikanske skepsis mod at godkende en republikansk kandidat som Judy Shelton.

Hvis Donald Trump helt selv kunne bestemme over centralbanken, gætter Nikolaj Schmidt på, at han ville sænke renten markant ift. i dag,måske endda helt ned til 0 pct., så amerikansk økonomi fik mest mulig rygvind op til præsidentvalget.

Og lige netop det er bekymringen ved en ikke-uafhængig centralbank, der er mere styret af politiske hensyn end sit inflationsmål.

“Det vil give ekstreme politisk skabte udsving i økonomien. Det bliver stop, start. Hver gang man går ind i et valgår får man et boom. Bagefter står man med høj inflation, som man skal bringe ned igen,” siger Nikolaj Schmidt.

Sanders vil nominere MMT-støtter

Nikolaj Schmidt mener ikke, at man kan begrænse presset på centralbankens uafhængighed til den periode, hvor Donald Trump måtte være præsident.

Hvis demokraten Bernie Sanders bliver ny amerikansk præsident, venter Nikolaj Schmidt, at han også vil nominere kandidater til centralbanken, der ligger langt fra mainstream.

Bernie Sanders omgiver sig f.eks. med rådgivere, der støtter MMT - altså "modern monetary theory", der mener, at centralbankens vigtigste rolle er at printe penge, der kan finansiere politikernes budgetunderskud, og at det eneste der skal holde politikerne tilbage er risikoen for høj inflation.

“Hvis Bernie Sanders bliver amerikansk præsident, kan man forvente at se mere MMT-venlige nomineringer til Federal Reserve,” siger Nikolaj Schmidt og peger som eksempel på Stephanie Kelton, der er en af hovedtænkerne bag MMT-teorien og rådgiver for Bernie Sanders.

Nikolaj Schmidts bekymring for politisk pres på centralbankerne begrænser sig ikke til USA.

Selvom Trumps hidsige angreb på Fed får den meste opmærksomhed, så er der i bl.a. Østeuropa eksempler på, at centralbankerne reelt ikke længere er uafhængige:

“Man ser det klart i Polen, Ungarn og Tyrkiet. Der bliver ført en meget lempelig pengepolitik, der ikke bakker op om inflationsmandatet. Angrebet på centralbankernes uafhængighed hænger unægtelig sammen med populistiske ledere. Centralbankerne bliver brugt til at bygge støtte i befolkningen. Højere lønstigninger er generelt populære og ret mange mennesker er ligeglad med høj inflation,” siger Nikolaj Schmidt.

Foreløbig har Federal Reserve modstået det politiske pres og er stadig uafhængig til at sætte renten, som centralbanken vil.

Men, siger Nikolaj Schmidt, det er ikke det samme som, at det politiske system vil blive ved med at beskytte centralbanken.

“Vi kan få et præsidentvalg mellem Bernie Sanders og Donald Trump. Begge er relativt uortodokse politikere. Lige pludselig har vi haft otte eller tolv år med uortodokse præsidenter, og Kongressen vil ændre sig. De trægheder vi har i dag, der beskytter systemet, vil forsvinde langsomt. Det er en ting, vi skal tage seriøst,” siger Nikolaj Schmidt.