Cepos: Lad os få hypermarkeder i Danmark

null

325487_16_9_large_586.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
01. jun 2016 KL.19:11
Den borgerlige-liberale tænketank Cepos erklærer sig enig med samarbejdsorganisationen OECD, som mener at Danmark har brug for reformer, især af detailhandlen, hvis vi skal ud af vækstkrisen. F.eks. kunne man tillade hypermarkeder i Danmark, mener tænketanken.

Hos Dansk Erhverv mener man ellers, at lige præcis detailhandel præget af så hård konkurrence, at blodet drypper. 

"Lige præcis i detailhandelen er der blodrød konkurrence. Altså som i blodrød. Og det er en fejlagtig opfattelse, når danske institutioner og nu også OECD vurderer, at der er et konkurrenceproblem i detailhandelen, og konkluderer man det, så må man stå med hovedet inde i en busk” siger Geert Laier Christensen, underdirektør i Dansk Erhverv.

Men hos Cepos ser cheføkonom Mads Lundby Hansen gerne øget konkurrence og gerne de ekstrastore supermarkeder, hypermarkeder, som man kender fra f.eks. Frankrig og USA. De vil nemlig øge produktiviteten i Danmark, siger han. 

”Produktivitetskommissionen fandt klart, at der var potentiale for øget konkurrence og anbefalede derfor, at man liberaliserer planloven, så det bliver tilladt at åbne hypermarkeder. Dvs. meget store supermarkeder som Walmart og Carrefour. Finansministeriet har beregnet at hvis man tillader hypermarkeder så øges produktiviteten med 1 mia. kr., fordi der kommer større priskonkurrence. Desuden får danskerne flere varer at vælge imellem”, siger Mads Lundby Hansen.