Cepos: 2 mio på overførsel om fem år

Politik
Eksklusivt for kunder
24. nov 2010 KL.19:01
Antallet af danskere på en eller anden form for offentlig overførsel vil runde et skarpt hjørne i 2015. Og det presser velfærden yderligere.

Ifølge Cepos vil 2 mio. danskere være afhængig af pension, SU eller efterløn. Læg dertil at antallet af offentligt ansatte vil stige til 922.000, mens antallet af private jobs vil falde til 1,8 millioner.

Det er samlet en vækst på 145.000 på overførselsindkomster, fordi vi bliver ældre.

"Således kommer der 223.000 flere folkepensionister frem mod 2020. I samme periode falder den private beskæftigelsen med 74.000 personer, mens den offentlige beskæftigelse stiger med 33.000 personer. Dvs. der bliver færre private ansatte, der skal finansiere flere overførselsmodtagere og offentligt ansatte," skriver Cepos cheføkonom Mads Lundby Hansen i et notat. 

Det rammer vækstambitionerne, for det vil kræve ekstra 270.000 job, hvis vi skal have en vækst på 2 pct. årligt.

"Et sådan scenarie kan hjælpes på vej gennem afvikling af efterlønnen og en forhøjelse af pensionsalderen fra 65 til 67 år. Det kan øge beskæftigelsen med 150.000 personer frem mod 2020. Herudover kræves reformer af dagpenge, skattesystem, SU og førtidspension," mener den borgerlige tænketank.

Cepos har baseret sin analyse på oplysninger fra DREAMs socioøkonomiske fremskrivning.