Brexit-kaos fortsætter: Her er tre mulige udfald af torsdagens EU-topmøde

378669_16_9_large_791.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
20. mar 2019 KL.17:07
Efter flere dages spekulationer og usikkerhed kom den britiske premierminister Theresa May onsdag middag endelig med en officiel anmodning om en udskydelse af brexit.

I en tale til Underhuset klokken 13 forklarede Theresa May, at Storbritannien anmoder EU om en forlængelse af Artikel 50 (udmeldelse af EU), så brexit skal finde sted 30. juni 2019 fremfor den 29. marts. Hun gjorde det desuden klart, at Storbritannien ikke har tænkt sig at afholde valg til Europa-Parlamentet i slutningen af maj.

Udtalelsen i Underhuset er blevet fulgt op med et brev til Donald Tusk, formanden for Det Europæiske Råd. På denne uges EU-topmøde, der begynder torsdag klokken 15, skal Theresa May redegøre for sit ønske om en forlængelse og den nuværende parlamentariske situation i Storbritannien med blot otte dage til brexit.

Derefter vil May forlade rummet, hvorefter de resterende 27 stats- og regeringschefer - ved enstemmighed - skal beslutte, om de vil imødekomme Theresa Mays anmodning eller ej.

Selv topdiplomater i EU har i løbet af onsdagen haft svært ved helt præcist at forklare, hvilke scenarier der er i spil, hvilke udfald er mest sandsynlige, og hvad stats- og regeringscheferne kommer til at beslutte sig for, når de torsdag eftermiddag sætter sig omkring det runde bord i hjertet af Bruxelles og Europa.

Men med briternes anmodning er der kommet en smule klarhed over, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre. Her følger tre bud på udfald af torsdagens topmøde.

EU giver betinget godkendelse til kort forlængelse hvis May kan vinde ny afstemning

Theresa May og EU indgik i november en aftale om en udtrædelsesaftale, men to gange har aftalen indkasseret historisk store nederlag i Underhuset. Det var oprindeligt planen, at Theresa May vil gennemføre en tredje afstemning i denne uge, og det lignede først på ugen, at flere af de mange modstandere mod aftalen var ved at give sig og acceptere aftalen, fordi May truede med en lang forlængelse.

Frygten hos de største brexit-fortalere var, at en lang forlængelse kunne ende med, at briterne i sidste ende måske slet ikke forlader EU. Dertil leverer Theresa Mays aftale trods alt et brexit.

Den plan satte Underhusets formand John Bercow dog en stopper for mandag eftermiddag med henvisning til en gammel parlamentsprocedure, der siger, at regeringen ikke kan fremsætte det samme forslag to gange.

Med bare ni dage til brexit kan briterne ikke nå at indføre al nødvendig lovgivning i tide, selv hvis Mays aftale blev godkendt før den 29. marts. EU vil derfor gerne godkende en kort og teknisk forlængelse, hvis den skal bruges til at implementere lovgivning til en allerede godkendt aftale.

Det forventes, at stats- og regeringscheferne vil acceptere en kort udskydelse i tilfælde af at May og regeringen får overbevist Bercow om at afholde en ny afstemning, og hvis May vinder afstemningen. Det vil formentlig blive en forlængelse på mindst fem uger.

En hård afvisning og no deal-brexit 29. marts

I dag er det præcis 1000 dage siden, briterne stemte sig ud af EU, og der er fortsat ikke enighed om en udtrædelsesaftale. Stats- og regeringschefer, erhvervslivet, borgere og hele EU-systemet er i stigende grad trætte af, at alt skal handle om brexit.

May fortæller i sit brev til Donald Tusk, at hun vil forsøge at indføre national lovgivning, der understøtter den udtrædelsesaftale, hun har indgået med EU. Om det er nok til at flytte de 149 stemmer, hun tabte med senest, hun forsøgte at få vedtaget udtrædelsesaftalen, er uvist. EU har specifikt sagt, at de kræver en plan for, hvad den tre-måneder-lange forlængelse vil skulle bruges til, og hvis de ikke stoler på Mays forslag, kan de vælge at afvise forlængelsen.

Ifølge Børsens oplysninger ventes flere lande at ville lufte sine bekymringer over en eventuel forlængelse, men Danmark er ikke blandt de lande, oplyste statsministeren på dagens møde i Europaudvalget.

Hvis medlemslandene vælger at afvise anmodningen, forlader briterne EU uden en aftale på fredag den 29. marts klokken 23 britisk tid.

EU accepterer Mays forslag om forlængelse - og udelukker fremtidige forlængelser

May afviste i sin tale i Underhuset, at briterne vil afholde valg til Europa-Parlamentet. Dermed vil det ikke være juridisk muligt for briterne at være medlem af EU, når den nye politiske sæson i Europa skydes i gang efter Europa-Parlamentsvalget, der afholdes 23-26 maj.

Dermed kan en lang forlængelse af Artikel 50 udelukkes, så længe briterne afviser at afholde Europa-Parlamentsvalg. Det vil nemlig være traktatstridig.

Der er desuden opstået en strid om, hvorvidt den nye bagkant skal være 30. juni, som er umiddelbart før den første samling af det nye Europa-Parlament, eller om det skal være 23. maj - umiddelbart før valget til Europa-Parlamentet. EU-Kommissionen mener, at briterne er nødt til at afholde valg, hvis de vil forlænge Artikel 50 til efter 23. maj.

Hvis briterne fastholder, at de ikke ønsker at afholde Europa-Parlamentsvalg, og holder fast i 30. juni som ny skæringsdag, vil EU med overvejende sandsynlighed afvise Mays anmodning. Hvis briterne vil gå med til at sætte 23. maj som ny skæringsdag, er det overvejende sandsynligt, at EU accepterer Mays anmodning. Til gengæld vil det være juridisk umuligt at give en ny forlængelse, og dermed bliver det enten et ordnet brexit eller no deal-brexit senest 23. maj.