Brexit-drama i eftermiddag: Kan Boris Johnson skræmme de rebelske partifæller til at rette ind?

387070_16_9_large_369.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
03. sep 2019 KL.11:00

Dramaet om brexit minder i dag om et drama, som Shakespeare kunne have skrevet det: En temperamentsfuld og karismatisk leder kæmper med alle midler mod en gruppe oprørere om magten i kongeriget.  

Ikke langt fra Shakespeares gamle scene i London vil dramaet udspille sig i eftermiddag. De folkevalgte i det britiske underhus samles i Westminster omkring klokken 15.30 dansk tid. Og her ventes det, at oppositionen vil forsøge at erobre dagsordenen for at fremsætte et lovforslag, der skal udelukke risikoen for et hårdt brexit 31. oktober.

Kræver forlængelse til 31. januar

En gruppe rebeller i det Konservative parti truer med at stemme imod Boris Johnsons regering for at hjælpe oppositionen med at forhindre, at briterne forlader EU uden en aftale.

Hvis lovforslaget bliver vedtaget, bliver Boris Johnson pålagt at bede om forlængelse af brexit-fristen frem til 31. januar 2020, såfremt der ikke er vedtaget en brexit-aftale med EU i slutningen af oktober.

Men ifølge Boris Johnson vil en sådan lov "hugge benene" af regeringens strategi; nemlig at der skal være en reel og troværdig trussel om et hårdt brexit for at få EU til at genforhandle den aftale, som ikke hidtil har kunnet samlet flertal i det britiske parlament, selvom den har været til afstemning tre gange.

De konservative rebeller, anført af tidligere ministre som Philip Hammond og David Gauke fastholder derimod, at de hellere stemmer imod regeringen end at risikere et hårdt brexit med ødelæggende konsekvenser. Og det selvom Boris Johnson og hans rådgivere de seneste dage har lagt et massivt pres for at forsøge at overtale, true og skræmme de rebelske partifæller til at rette ind.

Farvel til partiet 

Mandag lækkede en regeringsbeslutning om, at rebellerne ikke får lov at stille op som konservative igen ved næste valg, hvis de i denne uge støtter oppositionen.

Og ud på eftermiddagen begyndte valgrygterne pludseligt at svirre – indtil premierministeren ved 19-tiden i aftes trådte frem foran Downing Street 10 og sagde til pressen, at der ikke bliver noget valg. Ikke endnu måtte man forstå. For Boris Johnson slog fast, at han ”under ingen omstændigheder” kommer til at bede om forlængelse af brexit-fristen.

"Jeg ønsker ikke et valg," sagde han – og så kunne rebellerne ellers selv tænke sig til resten: At de alligevel risikerer at fremtvinge et valg, hvis de stemmer for oppositionens forslag i dag og de kommende dage. Forslaget skal igennem en række afstemninger i begge parlamentets kamre, inden det kan blive til lov. 

Mens premierministeren således, i første omgang, afviste et valg, så sagde anonyme kilder fra staben i Downing Street til flere britiske medier, at truslen om et hurtigt valg er helt reel, og at datoen 14. oktober er i spil. At udskrive et valg kræver et flertal på to tredjedele af underhusets medlemmer, og Johnson og hans rådgivere regner angiveligt med, at stemmerne vil være der. 

Ved et valg kan mange konservative navne blive udfordret fra fløjen af det nyligt opståede brexit-parti, der kæmper for et hårdt brexit så hurtigt som muligt.

Og nu er spørgsmålet så, om Johnson har formået at skræmme rebellerne? Det næste kapitel af dramaet skrives i eftermiddag.