Brexit-drama i Bruxelles: Forhandlingerne fortsætter - men britiske medier siger der ikke bliver nogen aftale i aften

389559_16_9_large_842.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
16. okt 2019 KL.21:47
Opdateret kl. 00.15 - Der er et element af deja-vu over brexit-processen netop nu: Igen kæmper en britisk premierminister for at sikre et flertal for en brexitaftale – præcis som Theresa May gjorde det i foråret uden held.

Og igen spiller det lille nordirske parti DUP en hovedrolle. Senest har både BBC og aviserne The Sun og The Guardian citeret kilder i den britiske regering for, at der ikke bliver nogen aftale onsdag aften. Og EU's chefforhandler Michel Barnier har tidligere på aftenen briefet ambassadører fra de 27 EU-lande. 

Ifølge EU-Parlamentets brexit-koordinator Guy Verhofstadt er der dog fortsat gang i forhandlingerne mellem EU og Storbritannien i Bruxelles sent onsdag aften.

“Jeg tror, at der findes muligheder for en aftale. Men det er ikke overstået,” lød det før midnat fra Guy Verhofstadt.

På spørgsmålet om, hvorvidt han tror, at der ligger en aftale klar på bordet torsdag, når EU-topmødet i Bruxelles begynder, lød svaret: 

“Det ved jeg ikke, men det er muligt, ja.”

Verhofstadt påpeger, at næste skridt i forhandlingerne afhænger af det britiske parlament.

“Det næste skridt foregår ikke i dette parlament, men i parlamentet i Storbritannien. Kan det opnå flertal i Underhuset?,” lød det fra brexit-koordinatoren, som selv undlod at komme med et svar på spørgsmålet.

Angiveligt er det fortsat det lille nordirske støtteparti DUP, der blokerer for et resultat. 

”DUP er et parti med en fundamentalt umulig og irrationel position,” siger Ros Taylor, forskningsleder og redaktør af en brexit-blog ved London School of Economics.

”De vil gerne tilhøre Storbritannien og vil samtidig gerne undgå en hård grænse omkring Nordirland. Det er cirklens kvadratur, og alt begynder og ender her. Medmindre de selv bløder op, så bliver det umuligt at gøre dem tilfredse – måske lige med undtagelse af en betalingsløsning. Theresa May betalte en sum penge for deres støtte, da hun dannede regering, og det er muligt, at det kan fungere igen,” siger Taylor.

DUP har trukket brexit i langdrag

Fordi Theresa May havde brug for DUP for at danne regering, så har det konservative parti selv et ansvar for at have givet dem indflydelse. Men DUP har også en stor del af ansvaret for, at brexit-processen har trukket ud i over tre år, siger Taylor.

”Hvis det ikke var for DUP, så havde briterne formentlig forladt EU nu. Omvendt kan man også sige, at DUP har hjulpet remain-fløjen, som gerne vil blive i EU, ved at trække det hele i langdrag så længe.”

LÆS OGSÅ: Boris Johnson under stort pres i Underhuset

Selvom meget føles identisk, så er der også forskel på denne uge og de tidligere brexit-forsøg, pointerer Taylor:

”Der er en vis fornemmelse af, at vi er tilbage. Det føles meget som sidste gang, May forsøgte at få sin aftale igennem. Men der er forskel: Tallene er anderledes, og aftalen er anderledes denne gang.”

Boris kæmper for at finde flertal

Tallene først: Boris Johnson har allerede mistet sit flertal i Underhuset, House of Commons. Det skete i september, da en konservativ parlamentariker hoppede af til midterpartiet Liberal Democrats, og da Johnson efterfølgende smed 21 konservative rebeller ud af partiet, fordi de stemte imod hans linje.

Dermed får premierministeren brug for at samle en række grupperinger i Underhuset, hvis han skal sikre et flertal for en mulig aftale.

De nordirske unionister i DUP har som mærkesag at sikre, at Nordirland forbliver totalt forenet med resten af Storbritannien, og at der ikke indføres forskelsbehandling eller særbehandling af nogen art.

Dertil kommer brexitfløjen i det konservative parti – også kendt som European Research Group eller ERG. I denne gruppe sidder 28 såkaldte ”Spartans”, som stemte imod Theresa Mays aftale tre gange i træk, og som ønsker et klart brud med EU.

Så er der 21 moderate konservative, som Johnson for nylig smed ud af partiet.

Og så er der også en mulighed for, at Johnson kan kapre nogle brexit-støtter hos oppositionspartiet Labour.

”Boris Johnson får brug for alle disse grupper. Jeg tror, der er en chance for, at en aftale kan vedtages i Underhuset – på grund af ren udmattelse. Men især DUP-gruppen er notorisk stædig. Hvis de beslutter, at resultatet ikke er godt nok til dem, så stemmer de ikke for det,” siger Ros Taylor.

Ny aftale vil give hårdere brexit

Når det gælder den brexitaftale, der i hvert fald i hovedtræk er lækket til britiske og internationale medier de seneste dage, så vil den betyde et hårdere brexit end det, som May tilbød, vurderer Taylor.

”Det vil være et mindre integreret forhold, end Canada har. Og dermed et betydeligt hårdere brexit, end May foreslog. Både når vi ser på handlen med services, og når vi ser på, i hvor høj grad briterne og EU skal have fælles regulering fremover, så forsøger Johnson at skrue ned. Så aftalen er ikke den samme som under May,” siger Ros Taylor.

Hvis det hele ender i et britisk valg – med eller uden en færdig aftaletekst, så vil det give Boris Johnson nye muligheder, vurderer hun.

”Fordi Labour-lederen Jeremy Corbyn er så upopulær, så kan Johnson meget vel vinde et valg. Han kan sikre sig et stærkere flertal, end han har i dag. Og det ville gøre ham mindre afhængig af både DUP og andre grupperinger," siger hun og tilføjer: 

"For Johnson tror jeg, det vigtigste mål er at bevare magten. Derfor virker han også ret desperat for at få en aftale i denne uge. Det kan man se af de indrømmelser, han har givet.”

Hvad siger briterne? De er fortsat meget delt i spørgsmålet om brexit, siger Taylor.

”Der er mange mennesker, der slet ikke forstår de komplekse problemer, der er forbundet med den nordirske grænse. Jeg bebrejder dem ikke, for det er virkelig ekstremt kompliceret,” siger hun:

”Briterne er nok stadig delt i tre grupper, som de har været længe: En tredjedel ønsker virkelig ikke at forlade EU, en tredjedel ønsker et hårdt brexit, og en tredjedel orker ikke høre mere og vil bare gerne videre.”