Arzrouni: Lars Løkke er godt stof - nu mere end nogensinde

null

284301_16_9_large_563.jpg
Politik
Eksklusivt for kunder
04. jun 2014 KL. 7:57
ANALYSE - Lars Løkke Rasmussen påtog sig ansvaret. Og blev. Offentligheden er ellers vant til det modsatte: At en politiker siger, at han påtager sig ansvaret, hvorefter han stikker af.

Sikre forlydender tirsdag eftermiddag ville ellers vide, at Løkke havde tænkt sig at forlade posten som formand for Venstre og pege på Søren Gade, direktøren for Landbrug&Fødevarer. Derfor fremstår store dele af pressen - undertegnede inklusive - noget latterlige dagen derpå. Men kan man ikke blive andet, kan man da altid blive til grin.

Måske har Lars Løkke taget en lille hævn over den presse, der piskede ham rundt i manegen i ugevis, ikke mindst da han fejrede sin 50 års fødselsdag forleden, i en noget trykket stemning. Her tog Løkkes kone, Solrun ordet, og sagde: ”Det er ikke Poul Madsen [Ekstra Bladets chefredaktør], der skal bestemme”. Måske har Løkke genkaldt sig de ord, og måske har det provokeret ham at se Poul Madsens smilende ansigt, der optrådte på samtlige tv-kanaler i går.

Og Løkke har utvivlsomt følt lede ved de kommentatorer, der forsøgte at skabe en selvopfyldende profeti - allerede for en uge side - ved at erklære, at Venstres formand ikke ville overleve mødet i sin hovedbestyrelse.

Under alle omstændigheder har Lars Løkke Rasmussen nok engang bevist, at han er improvisationens mester. Hans dag startede eller med, at en stribe V-folketingsmedlemmer undsagde ham, nogle af disse utvivlsomt i forventning om at blive forfremmet under en ny leder. De pågældende må sidde tilbage med en underlig smag i munden, ligesom øvrige oprørere.

Efter Venstres hovedbestyrelsesmøde i aftes og i nat har partiet Venstre sat sig for at bevise, at det er unikt. At det ikke ligger under for mediestemninger. At det kan vise solidaritet med en presset formand. At venskaber betyder mere end kommentatorer.

Men uanset den gode vilje - og uanset at Løkke har vist en betydelig rygrad under pres - er det et faktum, at Venstre står svækket tilbage. Alene den interne uro, som har stået på i ugevis, har kostet enormt. De tilstedeværende på Venstres hovedbestyrelsesmøde kan meget vel have fået en god forklaring og følt sig inddraget på enhver tænkelig facon. Men de udgør kun 140 mennesker ud af en vælgerbefolkning på flere millioner.

Lars Løkke har fået den nødvendigste forudsætning for succes på plads: At hans egen hovedbestyrelse støtter ham. Det er en nødvendig, men ikke en tilstrækkelig forudsætning. Lokalforeninger i Venstre vil efter alt at dømme stadig være præget af utilfredshed.

Folketingsmedlem Preben Bang Henriksen har allerede bebudet sit farvel, hvis han ikke får ”dokumentation”. Løkke må derfor imødese, at han har et gigantisk reparationsarbejde foran sig.
Vælgere vil stadig undre sig over Løkkes skødesløshed. De øvrige partiledere i blå blok vil stadig føle en vis nervøsitet ved, om Løkke kan ”holde hjem”.

De kan finde opmuntring i Løkkes indsats under statsministerens spørgetid i Folketinget tirsdags. Midt i sit livs krise - og under gigantisk pres - formåede han at presse Thorning politisk med henvisning til bl.a. slagterilukningen på Bornholm.

Løkke har nok engang vist, at hans råstyrke er enorm. Men hans store udfordring lige nu er de sårede følelser og tabte ansigter - såvel i hans eget parti som i pressen. Mange havde satset stort på hans afgang. Og adskillige vil nyde at fortsætte kampen mod ham. Lars Løkke er godt stof - nu, mere end nogensinde.

De øvrige borgerlige partier har udvist enorm tålmodighed over for Løkke. De ved, at en blå valgsejr også afhænger af en Venstre-leder i topform. Kristian Thulesen Dahl, Andes Samuelsen og Lars Barfoed har ikke andet valg end at håbe det bedste og vente at se.