Politik Af
USA øger sine toldsatser på fly fra den franske producent Airbus fra 10 til 15 procent fra den 18. marts.

Det oplyser USA's handelsrepræsentant fredag ifølge nyhedsbureauet AFP.

Den øgede amerikanske toldsats på Airbus-fly - og en lang række andre europæiske varer - har været på ti procent siden oktober sidste år.

Dengang blev beslutningen om at indføre nye toldsatser truffet, efter at Verdenshandelsorganisationen (WTO) den 2. oktober afgjorde en langvarig sag om ulovlig statsstøtte til Airbus.

USA anklagede tilbage i 2004 flere europæiske lande for at yde ulovlig støtte til det franske selskab. Statsstøtten gav ifølge USA Airbus en uretfærdig fordel over for den amerikanske konkurrent Boeing.

Og i oktober valgte WTO således at give USA medhold i sagen og åbnede samtidig for muligheden for at indføre højere toldsatser på varer fra EU.

WTO tillod USA at indføre told på europæiske varer for 7,5 milliarder dollar årligt.

Fredagens meddelelse fra USA's handelsrepræsentant kommer, blot få dage efter at præsident Donald Trump udtalte, at det var på tide med en "meget seriøs" snak med EU omkring en handelsaftale.

Den øgede amerikanske told på Airbus-fly vil ifølge den europæiske producent komme til at gøre ondt på amerikanske luftfartsselskaber, som har bestilt europæiske Airbus-fly for milliarder af dollar.

Airbus oplyser, at den vil fortsætte sine drøftelser med sine amerikanske kunder for at "afbøde virkningerne af toldsatserne så meget som muligt".

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig oplyser Airbus, at flyproducenten håber, at USA's handelsrepræsentant vil ændre holdning.

/ritzau/

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Jyske Bank sænker grænse for negative renter til privatkunder til 250.000 kr

Jyske Bank tjente 2,4 mia kr i 2019: Forventer højst at tjene 2,2 mia kr i år

Kinas krise er dyb - massekonkurser truer

Morgenbriefing: Største aktiefald i flere år verden over - få overblikket her

Aktier: Overvejende røde tal i Asien oven på negativ mandag med virusfrygt

Dybvad vil være bedst lønnede bankformand i Norden

Markussens guldkalv gør det igen: Plus på 40 mio kr

Det sker i dag: Jyske Bank med årsregnskab

Aktieluk i USA: Coronafrygt skabte dybe kursfald og storudsalg i Fang-aktierne