Ny måling giver Boris Johnson flertal på 38 pladser
Den britiske premierminister, Boris Johnsons, konservative parti står til at få et flertal på 38 pladser ved parlamentsvalget torsdag. Det viser en meningsmåling, som The Sunday Times har offentliggjort.
Foto: Toby Melville/Ritzau Scanpix
Politik Af
Den britiske premierminister, Boris Johnsons, konservative parti står til at få et flertal på 38 pladser ved parlamentsvalget torsdag. Det viser en meningsmåling, som The Sunday Times har offentliggjort.

Målingen fra Datapraxis forudsiger, at de konservative får 344 pladser, mens arbejderpartiet vil få 221 pladser. Det skriver den politiske redaktør fra The Sunday Times på Twitter.

Målingen er baseret på den såkaldte MRP-model, som kan spå om valgresultatet med langt større præcision end sædvanlige meningsmålinger.

Datapraxis-målingen er baseret på 500.000 interviews.

Flere nye meningsmålinger tyder imidlertid på, at Johnson taber terræn, og at valget kan blive meget lige mellem de to store partier.

Fire meningsmålinger, som blev offentliggjort lørdag, giver Johnsons parti en føring på mellem otte og 15 procentpoint.

Ifølge en eller to af disse målinger får Johnson ikke et tilstrækkeligt stort flertal til at kunne tage Storbritannien ud af EU den 31. januar, som han har lovet. Han kan især få problemer hvis mange vælgere stemmer ud fra deres holdning til brexit uden skelen til deres tilhørsforhold til et bestemt parti.

En måling fra Savanta ComRes siger, at Johnsons føring over Labour er skrumpet ind til otte procentpoint mod 10 procentpoint i den forrige måling onsdag.

Valgforskeren Chris Hopkins fra Savanta ComR siger, at de sidste dage i valgkampen kan få afgørende betydning.

Paul Hilder fra Datapraxis siger, at "vi har aldrig set så mange vælgere, som ikke ved, hvad de vil stemme"

Ved valget er der i forbindelse med EU på ene side Johnsons løfter om at realisere brexit i januar, mens der på den anden side er lederen af Labour Jeremy Corbyns løfter om endnu en folkeafstemning om en ny brexitaftale.

Meningsmålinger op til valget i Storbritannien i 2017 var katastrofalt upræcise, da de i vid udstrækning havde undervurderet den fremgang som Labour fik, hvilket kostede den daværende premierminister, Theresa May, hendes flertal i parlamentet.

Meningsmålinger tog også fejl med hensyn til udfaldet af brexit-folkeafstemningen i 2016.

/ritzau/Reuters

Ny sæson af podcasten Topchefernes strategi med Niels Lunde

Den danske arkitekt Bjarke Ingels er kendt over det meste af verden og har fået international succes med virksomheden Bjarke Ingels Group - i daglig tale kaldet BIG.

Men hvordan ser Bjarke Ingels på strategi i sit særlige krydsfelt mellem en kunstnerisk og en kommerciel verden? Hvorfor eksisterer BIG? Hvilke kompetencer indeholder virksomheden? Hvordan tiltrækker han de bedste medarbejdere?



Abonnér:
   

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Fransk it-gigant bliver hovedsponsor af e-sportsvirksomhed: Det øger interesse, rekruttering og eksponering

"Hov, han har jo for korte bukser på"

Weinsteins skæbne i voldtægtssag afgøres af fem kvinder og syv mænd

Kina-ekspert: ByteDance og Luckin Coffee kan blive de nye globale børsgiganter - danske virksomheder vil blive tromlet

Novo Nordisk-optur fortsætter efter godkendelse: Analytiker tror stadig på aktien

Boeing opdager ny fejl i ulykkesfly

Lyst til Kina? Her er mulighederne danske investorer