Politik Af
Friheden skal forsvares, mens hadet, racismen og antisemitismen skal bekæmpes.

Det var budskabet fra Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, i en tale på årsdagen for Berlinmurens fald.

Den 9. november, som er årsdagen for Berlinmurens fald for 30 år siden, repræsenterer "glæde og sorg" i tysk historie.

9. november er også årsdagen for krystalnatten i 1938, hvor Tysklands nazistiske leder Adolf Hitler optrappede jødeforfølgelserne.

Det er "en påmindelse om, at vi alle må sige fra over for racisme og antisemitisme", siger Merkel.

"Det minder os om, at menneskerettigheder ikke kan tages for givet," siger kansleren.

"De værdier, som Europa bygger på - frihed, demokrati, lighed, retssamfundet, respekten for menneskerettigheder - er alt andet end selvfølgelige. De skal fornys og forsvares igen og igen," fastslog Merkel.

Merkel, der selv er opvokset i Østtyskland, er for mange tyskere et politisk symbol på det forenede Tyskland.

Hun ankom lørdag klokken 10 til Bernauer Strasse, hvor der ligger et mindesmærke for opdelingen af Tyskland, og hvor den officielle ceremoni skulle holdes.

Mange af de hundredvis af særligt indbudte gæster var direkte berørt af murens grænse mellem øst og vest.

Tysklands forbundspræsident, Frank-Walter Steinmeier, hædrede lørdag ledere fra de lande, der var en del af Visegrad-gruppen.

Han takkede de østeuropæiske naboer for at have været med til at sikre en fredelig revolution dengang i 1989.

"Sammen med vores venner mindes vi med stor taknemmelighed begivenhederne for 30 år siden," lød det fra Steinmeier under lørdagens ceremoni.

"Uden mod og vilje til frihed fra polakkerne og ungarerne, tjekkerne og slovakkerne, ville de fredelige revolutioner i Østeuropa og Tysklands genforening ikke have været muligt," sagde forbundspræsidenten.

Ritzau/dpa

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Asger Jorn-malerier: En unik investeringsmulighed i en usikker tid

Annoncørbetalt
indhold af Secher Fine Art & Design

Forsiden lige nu


Nyt børsflop: Markedet for danske noteringer er dødt

Helle Ib: Sjældent en statsminister sidder så sikkert i sadlen

Rangvid: Tysk showstopper for bankunion

Udflytning forringer vismænds klimaarbejde

Le Mans-film lykkes med at gengive rivaliseringen mellem Ford og Ferrari

Powell: USA's økonomi er en stjerne - opsvinget vil fortsætte

Her er den bedste og værste bankapp ifølge brugerne

Fransk kommissærkandidat klarede skærene - Ungarns kandidat skal svare på flere spørgsmål

Royal Unibrew-boss: "Folk drikker mindre øl, men til gengæld drikker de øl af højere kvalitet"