Politik Af
Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), var på lejrskole i London for 30 år siden, da Berlinmuren overraskende faldt. Genforeningen og den efterfølgende bølge af demokratisering formede ham.

Men det er ikke gået så godt, som man kunne håbe, fortæller Jeppe Kofod, der lørdag er i Berlin for at deltage i en markering af dagen.

"Europa står stadig med mange udfordringer, ikke mindst i Øst- og Centraleuropa. Det har ikke været en nem rejse, og vi er ikke i mål."

"I lande som Polen og Ungarn er retsstaten udfordret, og der er udfordringer udefra, hvor lande prøver at blande sig i Europas forhold. "

"Så i dag synes jeg, skal minde om, at vi aldrig må tage det demokrati og den frihed, der kom efter murens fald, for givet. Udviklingen går ikke kun i én retning, og der skal kæmpes hver dag for at tage skridt frem i stedet for tilbage," siger Jeppe Kofod.

Her har Jeppe Kofod den tidligere opdeling mellem øst og vest i frisk erindring. Han voksede op på Bornholm, der ligger ganske tæt på det daværende Østtyskland.

"Det gjorde, at jeg blev mere aktiv og satte spørgsmålstegn ved, hvorfor andre ikke kunne have de friheder, vi havde. Og det formede mig, at politiske beslutninger og folkelige oprør kunne give så fundamentale forandringer," siger udenrigsministeren.

Lørdag skal Jeppe Kofod markere, at grænseposter og kontrol forsvandt i Berlin. Og at Europa kunne samles. Det sker, få dage før at hans regering indfører grænsekontrol mod Sverige.

Samtidig fastholder regeringen grænsekontrollen mod Tyskland.

"Det afspejler en verden, der ikke er så fredelig og sikker, som vi kunne ønske, eller som vi måske havde troet, den ville være for 30 år siden."

"Vi har terror, alvorlig grænseoverskridende kriminalitet og flygtningestrømme." 

"Udfordringerne er stadig store for Europa, det må man ikke glemme. Men man må heller aldrig glemme, at murens fald og Europas samling i det store billede var og er godt og vigtigt for Danmark. Og Danmarks sikkerhed," siger Jeppe Kofod.

Ritzau

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Nyt børsflop: Markedet for danske noteringer er dødt

Helle Ib: Sjældent en statsminister sidder så sikkert i sadlen

Rangvid: Tysk showstopper for bankunion

Udflytning forringer vismænds klimaarbejde

Le Mans-film lykkes med at gengive rivaliseringen mellem Ford og Ferrari

Powell: USA's økonomi er en stjerne - opsvinget vil fortsætte

Her er den bedste og værste bankapp ifølge brugerne

Fransk kommissærkandidat klarede skærene - Ungarns kandidat skal svare på flere spørgsmål

Royal Unibrew-boss: "Folk drikker mindre øl, men til gengæld drikker de øl af højere kvalitet"