Politik Af
Regeringen vil stille sprogkrav som alle udenlandske læger skal leve op til for at få arbejde på et dansk sygehus.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR.

"Det er helt uholdbart, at vi har situationer, hvor patienter kommer ind og møder læger, der taler et så gebrokkent dansk, at de faktisk ikke forstår et ord af, hvad der bliver sagt," siger ministeren til DR.

Sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale fra EU-lande kan få arbejde i Danmark helt uden nogle krav til deres danskkundskaber. Kommer de fra lande udenfor EU, skal de først bestå en test, men den har været beskyldt for kun at vise, om de kan læse og skrive dansk - ikke om de kan føre en samtale.

"Det er så afgørende en del af behandlingen af vores patienter, at man kan kommunikere med sin læge, og det kan vi aldrig gå på kompromis med," siger Magnus Heunicke og fortsætter:

"Som patient er man jo prisgivet uanset hvad, hvis lægen ikke kan tale dansk, så det kan forstås."

Hvordan man skal sikre, at læger, sygeplejersker og andre medarbejdere på sygehusene kan tale et letforståeligt dansk, er sundhedsminister Magnus Heunicke ikke sikker på endnu.

"Jeg vil indkalde Danske Regioner til et møde for at drøfte, hvordan vi kan lave et nationalt sprogkrav, der giver mening for vores patienter og giver mening på vores sygehuse," siger han til DR.

"Jeg synes, det er utrolig relevant, at det ikke kun handler om at læse og skrive, men også den mundtlige kommunikation."

Ministeren slår samtidig fast, at kravene skal være fleksible og afhænge af, hvilke arbejdsopgaver personalet har.

"Nogle har meget patientkontakt, andre sidder bagved og kigger på skanningsbilleder, og nogle opererer. Så der er forskellige krav, der må gøre sig gældende," forklarer Magnus Heunicke.

I 2017 var der ifølge DR mere end 2000 læger med udenlandsk baggrund ansat her i landet.

Ritzau

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Sådan kan et sabbatår blive en vigtig karriere-investering

Annoncørbetalt
indhold af Dansk Studie Center

Forsiden lige nu


Ambu-boss: Ny aftale tredobler indtjening

Smedegaard skal sætte gang i Unilevers vækst: "Vi vokser men det kunne være spændende hvis vi kunne vokse lidt hurtigere"

Danske Banks cheføkonom: Sådan kan den næste krise komme til at se ud

Topchefer på svær klimamission for Mette Frederiksen: "For tidligt at sige om vi kan være ved 70 pct lige nøjagtigt i 2030"

MT Højgaard vil nedlægge 130-140 stillinger

Aktiestatus i USA: Minusser vendt til plus - Apple i rekord igen

Formand om afgående MT Højgaard-direktør: "Vi vurderede dengang, at vi havde brug for en her og nu løsning"

Tryg om manglende bestyrelsesforsikringer: "Man kan gå personligt konkurs – også som bestyrelsesmedlem i en mindre virksomhed"

Unibrew leverer flot fremgang trods salgsmodvind i Finland