Politik Af
Regeringen vil stille sprogkrav som alle udenlandske læger skal leve op til for at få arbejde på et dansk sygehus.

Det siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S) til DR.

"Det er helt uholdbart, at vi har situationer, hvor patienter kommer ind og møder læger, der taler et så gebrokkent dansk, at de faktisk ikke forstår et ord af, hvad der bliver sagt," siger ministeren til DR.

Sygeplejersker, læger og andet sundhedspersonale fra EU-lande kan få arbejde i Danmark helt uden nogle krav til deres danskkundskaber. Kommer de fra lande udenfor EU, skal de først bestå en test, men den har været beskyldt for kun at vise, om de kan læse og skrive dansk - ikke om de kan føre en samtale.

"Det er så afgørende en del af behandlingen af vores patienter, at man kan kommunikere med sin læge, og det kan vi aldrig gå på kompromis med," siger Magnus Heunicke og fortsætter:

"Som patient er man jo prisgivet uanset hvad, hvis lægen ikke kan tale dansk, så det kan forstås."

Hvordan man skal sikre, at læger, sygeplejersker og andre medarbejdere på sygehusene kan tale et letforståeligt dansk, er sundhedsminister Magnus Heunicke ikke sikker på endnu.

"Jeg vil indkalde Danske Regioner til et møde for at drøfte, hvordan vi kan lave et nationalt sprogkrav, der giver mening for vores patienter og giver mening på vores sygehuse," siger han til DR.

"Jeg synes, det er utrolig relevant, at det ikke kun handler om at læse og skrive, men også den mundtlige kommunikation."

Ministeren slår samtidig fast, at kravene skal være fleksible og afhænge af, hvilke arbejdsopgaver personalet har.

"Nogle har meget patientkontakt, andre sidder bagved og kigger på skanningsbilleder, og nogle opererer. Så der er forskellige krav, der må gøre sig gældende," forklarer Magnus Heunicke.

I 2017 var der ifølge DR mere end 2000 læger med udenlandsk baggrund ansat her i landet.

Ritzau

Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Linak-milliardær dropper fond efter ny skattemur - flere eksperter advarer

Novo Nordisk køber sig adgang til nye teknologier - forskningsdirektør er åben over for flere opkøb

Det kan vi lære: Stadil, synes du selv det er rimeligt?

Officielt: Mærsk-kronprins bliver topchef hos stor rival

Morten Helveg Petersen vil sætte Danmark i den grønne energis førersæde: "Vi skal være havvindens sheiker"

Dansk tilsynschef: EU skal ikke have et hvidvasktilsyn - det klares bedst nationalt

Minusrenter er kommet for at blive - det skal du tænke på som investor

Rokade i toppen: Ny mand i spidsen for Carlsberg Danmark