USA trækker sig i Syrien - kurdere tvunget til dialog med Assad og Rusland om fælles front mod Tyrkiet
Foto: Khalil Ashawi Ritzau/Scanpix
Politik Af
USA's præsident Donald Trump har lørdag aften amerikansk tid givet ordrer til, at de omkring 1000 amerikanske soldater, der befinder sig forskellige steder i det nordlige Syrien, skal trække sig længere væk fra kampene mellem kurdiske og tyrkiske styrker.

Det siger USA's forsvarsminister, Mark Esper til tv-programmet Face The Nation på kanalen CBS.

For en uge siden gav præsident ordre til, at nogle af de amerikanske soldater i den del af det nordlige Syrien, hvor Tyrkiet havde planer om en offensiv, skulle skifte position, så de ikke blev fanget nær kampene.

Onsdag indledte tyrkerne sin offensiv, der hovedsageligt er rettet mod de kurdisk-ledede styrker, der kontrollerer et stort stykke af det nordlige og særligt det nordøstlige Syrien.

Siden har der været uafbrudte kampe i omkring nogle grænsebyer på den syrisk-tyrkiske grænse.

Tyrkiet vil dybere ind i Syrien

Men de tyrkiske planer rækker dybere ind i Syrien, end amerikanerne først troede, og derfor rykkes de amerikanske styrker nu længere væk, forklarer Mark Esper i et interview med Face The Nation, der sendes søndag.

"I de seneste 24 timer er vi blevet bevidst om, at (tyrkerne, red.) sandsynligvis har tænkt sig at udvide deres angreb længere syd på end oprindeligt planlagt og også mod vest," siger Esper ifølge CBS i interviewet.

"Vi er også inden for de sidste 24 timer blevet bevidst om, at SDF (de kurdisk-ledede styrker, red.) forsøger at lave en aftale med den syriske regering og russerne om et modangreb mod tyrkerne.

"Så vi ville have amerikanske soldater fanget mellem to fremstormende hære, og det er en uholdbar situation.

/ritzau/

Årets julegave til medarbejderne?

Med en virksomhedsaftale i Børsen Executive Club får dine udvalgte medarbejdere mulighed for at suge inspiration og ny viden om ledelse og forretningsstrategi til sig. Se alle fordelene her 

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Bredt politisk flertal er enig om ny dansk klimalov

Helle Ib: Få emner kan aktivere vælgerne som vilkårene på boligmarkedet. Tre aktuelle politiske tiltag er værd at følge

Liberal Alliance forlader forhandlinger om klimalov

"Jeg er ikke bange for problemerne"

Ni ud af ti kroner investeret i dansk fintech kan være spildt

Jeudan køber parkeringsanlæg for trecifret millionbeløb

"Den ypperste ambition må være, at vi om ti år kan levere det samme i en tablet, som vi i dag kan levere i injektionssprøjten"

Aktiestatus i USA: Stærke jobtal skaber begejstring på aktiemarkedet

Første test af Golf 8: Sympatisk fremtidssikring af Folkevognen