USA trækker sig i Syrien - kurdere tvunget til dialog med Assad og Rusland om fælles front mod Tyrkiet
Foto: Khalil Ashawi Ritzau/Scanpix
Politik Af
USA's præsident Donald Trump har lørdag aften amerikansk tid givet ordrer til, at de omkring 1000 amerikanske soldater, der befinder sig forskellige steder i det nordlige Syrien, skal trække sig længere væk fra kampene mellem kurdiske og tyrkiske styrker.

Det siger USA's forsvarsminister, Mark Esper til tv-programmet Face The Nation på kanalen CBS.

For en uge siden gav præsident ordre til, at nogle af de amerikanske soldater i den del af det nordlige Syrien, hvor Tyrkiet havde planer om en offensiv, skulle skifte position, så de ikke blev fanget nær kampene.

Onsdag indledte tyrkerne sin offensiv, der hovedsageligt er rettet mod de kurdisk-ledede styrker, der kontrollerer et stort stykke af det nordlige og særligt det nordøstlige Syrien.

Siden har der været uafbrudte kampe i omkring nogle grænsebyer på den syrisk-tyrkiske grænse.

Tyrkiet vil dybere ind i Syrien

Men de tyrkiske planer rækker dybere ind i Syrien, end amerikanerne først troede, og derfor rykkes de amerikanske styrker nu længere væk, forklarer Mark Esper i et interview med Face The Nation, der sendes søndag.

"I de seneste 24 timer er vi blevet bevidst om, at (tyrkerne, red.) sandsynligvis har tænkt sig at udvide deres angreb længere syd på end oprindeligt planlagt og også mod vest," siger Esper ifølge CBS i interviewet.

"Vi er også inden for de sidste 24 timer blevet bevidst om, at SDF (de kurdisk-ledede styrker, red.) forsøger at lave en aftale med den syriske regering og russerne om et modangreb mod tyrkerne.

"Så vi ville have amerikanske soldater fanget mellem to fremstormende hære, og det er en uholdbar situation.

/ritzau/

Få indsigt med Børsen Uddannelse

Kompetenceudvikling til dig, der hver dag tager ansvar for dig selv, for andre og for din virksomhed – fordi ansvar kræver indsigt. Se alle uddannelserne her.

Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Asger Jorn-malerier: En unik investeringsmulighed i en usikker tid

Annoncørbetalt
indhold af Secher Fine Art & Design

Forsiden lige nu


Apple-medstifter gør status otte år efter Steve Jobs' død: "Hvis bare han havde været her til at se det hele"

Italienske DSV Panalpina-ansatte strejker i protest mod fyringer

13-årig søn overtalte sagsøgt for udbyttesvindel til at købe lejlighed til 80 mio

North Media har haft nogle fede år på børsen - men omsætningen er under pres: Den trykte tilbudsavis findes stadig om fem år

DI's topchef: "Jeg har mødt politikere, hvor det er tydeligt, at de lever på en anden planet"

Fire stjerner: Nikolaj Coster-Waldau er fremragende i ny dansk film om selvmord

Efter magtkamp med vennen: Iværksætter får 17 mio til ny spilsatsning

Vi anbefaler: To kulturoplevelser i den kommende uge

Tesla-milliardær Elon Musk lancerer skudsikker rumbil: Men under præsentation viste elbilen svaghedstegn