Trump: Vi skal beskytte egne grænser - ikke Syriens
Den amerikanske præsident Donald Trump ser ikke noget langsigtet perspektiv i amerikansk tilstedeværeælse i Syrien.
Foto: Yuri Gribas
Politik Af
USA's præsident, Donald Trump, har lørdag været ude at forsvare sin beslutning om at trække amerikanske tropper ud af det nordøstlige Syrien.

Beslutningen har mødt kritik for at sætte sikkerheden over styr i området. Men Donald Trump mener, at USA først og fremmest skal prioritere at beskytte egne grænser.

"Jeg tror ikke, at vores soldater bør være der de næste 50 år for at beskytte grænsen mellem Tyrkiet og Syrien, når vi end ikke kan beskytte vores egne grænser herhjemme," siger Donald Trump ved en konference for religiøse konservative i Washington D.C.

Efter et telefonopkald mellem Trump og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, sidste søndag valgte Trump at trække amerikanske styrker ud af det nordøstlige Syrien.

Her har de kæmpet sammen med den kurdiske gruppe YPG imod Islamisk Stat.

Tyrkiet indledte en offensiv mod YPG, få dage efter at USA's styrker var blevet fjernet fra området. Ifølge Tyrkiet er YPG en terrorgruppe, som støtter kurdiske oprørere i Tyrkiet.

Afstand fra offensiv

En lang række lande og organisationer har taget afstand fra Tyrkiets offensiv. Heriblandt EU og Den Arabiske Liga.

Sikkerheden i det nordøstlige Syrien er efter den seneste udvikling presset. Eksempelvis har Folkekirkens Nødhjælp valgt at stoppe alle aktiviteter i området.

Der er tale om en midlertidig beslutning, som er truffet af sikkerhedsmæssige årsager. Folkekirkens Nødhjælp står for en række projekter i det nordøstlige Syrien, der skal hjælpe lokale.

Organisationens ansatte, der ikke er lokale, rejste lørdag ud af landet.

Trump blev valgt i 2016, efter at han under valgkampen lovede en hård linje mod immigration. Han har siden som præsident forsøgt at gøre lovlig og ulovlig immigration til USA sværere.

Præsidenten har blandt andet presset på for at få bygget en mur ved den amerikanske grænse til Mexico.

/ritzau/Reuters

Savner du faglig inspiration i din indbakke? Modtag en mail fra chefredaktør Niels Lunde en gang om ugen og få et konstruktivt blik på ledelse og dansk erhvervsliv. Tilmeld dig til Niels Lundes nyhedsbrev i boksen herunder


Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



En moderne Hammershøi: Unik kunstner du kan investere i

Annoncørbetalt
indhold af Bruun Rasmussen

Forsiden lige nu


Industritop: Velfærd må vige for klima

Trump: En aftale med Kina er tæt på, men vi bestemmer

Burger King har lanceret en grøntsagsburger, sådan smager den

Færre passagerer gennem lufthavn med vokseværk: "Det er ikke tilfredsstillende"

Storbank vender rundt - ser renteløft frem til nytår

Medierne på grillen: Er det på tide at pressen skrotter bnp-tal?

Veloxis løfter både top- og bundlinje i tredje kvartal - aktien sendt ned

Markedet lukker: C25 i højeste niveau nogensinde og plus til DFDS