Kristian Jensen stifter eget firma og vil holde foredrag
Kristian Jensen (V) ses her til Venstres extraordinære landsmøde i weekenden. Her valgte partiet ny formand og næstformand. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Politik Af
I weekenden takkede Kristian Jensen (V) officielt af som topfigur i Venstre ved partiets ekstraordinære landsmøde. Mandag er det kommet frem, at han stifter eget enkeltmandsfirma.

Det skriver finans.dk.

Firmaet hedder Kr. Jensen foredrag mv. Det er registreret i cvr-registeret 9. september.

"Jeg har stor lyst til at fortælle om forskellige ting. Mit virksomhedsprojekt skal køre parallelt med mit arbejde i Folketinget og de opgaver, som jeg bliver sat til at løse af Venstres ledelse." 

 "Virksomheden skal drives i det omfang, der er tid og plads til," siger Kristian Jensen til finans.dk.

For nylig meldte han også ud, at han påbegynder en uddannelse på Niels Brock i bestyrelsesarbejde.

Som foredragsholder vil han fokusere på tre emner til at begynde med. Det første tema er politik, som han beskriver som både fantastisk og brutalt.

Så vil Kristian Jensen holde foredrag om verdens brændpunkter. Her kommer hans tid som udenrigsminister ham til gode.

Og så vil han hjælpe danske virksomheder med at imødekomme FN's 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

En tumultarisk august med intern uro i partiet førte til, at Lars Løkke Rasmussen (V) valgte at gå af som formand for Venstre. På samme tid meddelte Kristian Jensen, at han også ville trække sig som næstformand.
  En bevæget Kristian Jensen havde svært ved at holde tårerne tilbage, da han af pressen blev spurgt ind til det faktum, at hans drøm om at blive formand for Venstre ikke blev til noget.

"Det er der slet ikke ord til at beskrive, men det er sådan, at man skal træffe de valg, der er, når situationen er der," sagde Kristian Jensen 31. august.

Løkke og Kristian Jensen har siddet på deres respektive poster i ti år. Løkke blev i weekenden afløst af Jakob Ellemann-Jensen (V), mens Inger Støjberg (V) er ny næstformand i Venstre.

/ritzau/

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Merkel: Brexit-forlængelse er uundgåelig, hvis Underhuset stemmer nej til aftalen

Topchefer fyrer ansatte og holder igen med investeringer af frygt for recession: "Vi har fyret fem personer inden månedens udgang"

Millardforvalter klar til brexitafstemning: Sådan vil markedet reagere

Andelsbolig eller ej? Her er fordele og faldgruber

Amerikansk milliardær og investor mister milliarder efter sexistiske kommentarer

Bank of England-vicechef åbner for rentehop hvis Brexit-aftale godkendes i London

Tidligere ansat i Credit Suisse erkender bestikkelse for 45 mio dollar i sag om lån til Mozambique-projekter

Renault nedjusterer sine forventninger til årets resultat: Aktien falder 13 pct

Han købte bitcoin til 1 dollar: Bitcoin er fremtidens digitale guld - vi vil se nye højder