Kina truer USA med sanktioner i strid om Taiwan
Salget af kampfly til Taiwan er nødvendigt, for at taiwanerne kan klare presset fra Kina, mener Jim Risch, der er formand for Senatets udvalg for udenlandske relationer. (Arkivfoto)
Foto: Anna Moneymaker/Ritzau Scanpix
Politik Af
Kina truer USA med sanktioner, efter at det har solgt kampfly til Taiwan.

En talsmand for det kinesiske udenrigsministerium siger, at "Kina vil tage alle nødvendige forholdsregler for at beskytte vores interesser - deriblandt også indførelse af sanktioner mod amerikanske virksomheder, der har deltaget i dette våbensalg til Taiwan".

- Salget er en alvorlig indblanding i vore interne anliggender, og det undergraver vores suverænitet og vore sikkerhedsinteresser, siger talsmanden videre.

USA godkendte tirsdag et salg af 66 F-16-kampfly til Taiwan til en værdi af otte milliarder dollar ifølge den amerikanske producent Lockheed Martin, der står bag flyene.

Beløbet svarer til godt 53 milliarder kroner.

Udenrigsministeriet oplyser videre, at salget vil tjene USA's nationale, økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser, ligesom at det vil hjælpe Taiwan med at opretholde et troværdigt forsvar.

- Disse kampfly er nødvendige for at forbedre Taiwans evne til at forsvare sit suveræne luftrum, som er under stigende pres fra Folkerepublikken Kina, siger den republikanske senator Jim Risch, der er formand for Senatets udvalg for udenlandske relationer.

Så sent som i juli oplyste det kinesiske udenrigsministerium, at den kinesiske regering og kinesiske virksomheder vil bryde alle handelsforbindelser med amerikanske virksomheder, der sælger våben til Taiwan.

Kina mener, at våbensalget vil bryde internationale regler og skade Kinas suverænitet.

Kina betragter Taiwan som en kinesisk provins, men Taiwan har de facto været uafhængig, siden den nationalistiske hær måtte flygte fra kommunisterne. De fordrevne slog sig ned i Taiwan i 1949.

Et stigende antal lande har som følge af det kinesiske pres afskåret de diplomatiske forbindelser med Taiwan til fordel for Kina.

USA har heller ingen diplomatiske forbindelser med Taiwan, men er den største eksportør af våben til landet og Taiwans mest magtfulde internationale støtte.

Kina har flere gange beskrevet Taiwan, som det mest betændte anliggende i forholdet mellem USA og Kina.

Forholdet mellem de to økonomiske stormagter er samtidig anspændt på grund af den igangværende handelsstrid mellem dem.

/ritzau/Reuters

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Børsen Morgenbriefing giver dig et hurtigt overblik over dagens vigtigste erhvervshistorier. Vi gør dig klar til arbejdsdagen med en kort nyhedsgennemgang, en opdatering på aktiemarkederne og et kig på dagens vigtigste historie. Direkte i din mailboks. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Jysk leasingkonge vakler mellem luksus og mådehold

Annoncørbetalt
indhold af Scanleasing

Forsiden lige nu


En australsk finanskomet, en forgyldt ledelse, et mystisk selskab i Caribien og en hvidvasksigtet dansk andelskasse

Dansker sælger alle sine aktier i EQT og scorer over 500 mio. kr. her og nu: "Det er enormt mange penge"

Carlsberg foran Coca-Cola og Adidas på Forbes-liste: I alt fire danske virksomheder af i alt 250

11.30 bliver det afgjort, om Boris Johnson løj for dronning Elizabeth II om suspendering af parlamentet

Fire finanshuse har hævet deres syn på Novo-aktien efter godkendelse fra FDA: Her er de nye kursmål

Chefanalytiker: Sådan skal privatinvestorer handle i sidste del af opturen

Aktionærdirektør: Ny aktieskat vil være gift for investorerne

Kapitalfond stormer ind på børsen: Aktien stiger over 20 pct