Inger Støjberg bliver Venstres nye retsordfører
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Politik Af
Opdateret kl. 20.32 - Inger Støjberg (V) bliver Venstres retsordfører, oplyser partiets pressetjeneste. Her vil hun kæmpe for en stram retspolitik.

- Nu skal jeg i stedet være retsordfører, og jeg vil selvsagt bruge den plads til at kæmpe for en meget stram retspolitik med konsekvens over for bander og kriminelle udlændinge, siger hun til DR.

Hun oplyser desuden, at hun vil fortsætte sit arbejde med udlændingepolitik, i og med at hun har fået en plads i udlændinge- og integrationsudvalget.

Den tidligere udlændinge- og integrationsminister blev tidligere på ugen vraget til toppost i Venstres folketingsgruppe. Hun forsøgte mandag at blive en del af gruppeledelsen, men måtte se sig slået af Sophie Løhde til posten som gruppenæstformand.

- Jeg stillede op for at blive en del af ledelsen, fordi jeg mener, at det er vigtigt at sikre en balance - ikke mindst i udlændinge- og værdipolitikken, skrev Støjberg på Facebook efter et døgns tavshed om valget af gruppens ledelse.

Tidligere minister, gruppeformand og nuværende medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade (V) har udtrykt bekymring over, hvem der skal repræsentere Støjbergs linje på udlændingeområdet i gruppeledelsen.

Det samme har Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl. Han er bekymret for, at Venstre har gang i et kursskifte på området.

Fravalget af Støjberg er ifølge flere politiske kommentatorer et billede på, at tilhængerne af en stram udlændingepolitik har fået det sværere i Venstre.

Mandag blev Jakob Elleman-Jensen og Kristian Jensen foruden Sophie Løhde valgt ind i Venstres ledelse. De blev henholdsvis politisk ordfører, gruppeformand og gruppenæstformand.

Torsdag står ordførerskaberne i Venstre således klar. Mads Fuglede fortsætter på posten som udlændinge- og integrationsordfører i Venstre.

Af andre poster kan det nævnes, at Karsten Lauritzen bliver forsvarsordfører, Tommy Ahlers bliver erhvervsordfører, og Ulla Tørnæs bliver uddannelses- og forskningsordfører.

/ritzau/


Få de vigtigste perspektiver på samfundsøkonomien – direkte i din mailboks

Tal i sig selv betyder ikke noget, men sat ind i den rette kontekst kan det pludselig være et tal, der er vigtigt at forholde sig til. Hver tirsdag sender perspektivredaktør og cheføkonom Steen Bocian nye perspektiver videre til Børsens læsere i sit nyhedsbrev. Skriv dig op til nyhedsbrevet i boksen herunder.



Ledelse


Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Asger Jorn-malerier: En unik investeringsmulighed i en usikker tid

Annoncørbetalt
indhold af Secher Fine Art & Design

Forsiden lige nu


Sådan reagerer finanshuse efter Novo Nordisks kapitalmarkedsdag: Overraskede og skuffede over vækstudsigt for USA

Trump har sendt aktierne på ny rutsjetur: "Retorikken kan være både forvirrende og selvmodsigende"

I dag lander din forskudsopgørelse: Sådan undgår du skattesmæk

Banker i oprør over udsigt til særskat: "Man kan næsten garantere at det kommer til at ramme bankkunderne"

Apple-stifter Steve Wozniak: Apple er et godt sted - Steve Jobs ville være glad

Analytiker forventer stort pres på NKT-aktien efter regnskab

Ejerlejligheder går som varmt brød mod forventning

Før markedet åbner: NKT stjæler fokus i ventet negativt marked med regnskab før tid

Skattestyrelsen betaler bagmænds millionbøde i udbyttesag