USA håber på gennembrud i forhandlinger med Taliban
USA's Afghanistan-udsending, Zalmay Khalilzad
Foto: Omar Sobhani Ritzau/Scanpix
Politik Af
Forhandlinger mellem USA og den afghanske talibanbevægelse om en afslutning på den 18 år lange krig i Afghanistan er lørdag gået i gang i Qatars hovedstad, Doha.

USA håber på et gennembrud, så en fredsaftale kan komme på plads inden 1. september - inden det afghanske præsidentvalg, der efter planen skal finde sted senere på måneden.

Amerikanerne vil trække tusinder af soldater ud af landet, men kun hvis Taliban lover at stoppe angrebene og fornægte det militante netværk al-Qaeda.

"Vi går efter en fredsaftale, ikke en tilbagetrækningsaftale, men en fredsaftale der muliggør tilbagetrækning," skrev den amerikanske Afghanistan-udsending, Zalmay Khalilzad, fredag på Twitter.

USA's præsident, Donald Trump, sagde fredag, at "der er sket store fremskridt. Vi taler sammen".

Lørdagens forhandlinger er den ottende runde forhandlinger mellem USA og Taliban.

Yderligere et tegn på fremskridt er, at den afghanske regering har dannet et forhandlingsteam, der skal mødes separat med talibanerne.

Mange ofre i konflikten

Diplomater siger, at de håber på, at disse møder kan finde sted senere på måneden.

Lørdag viser en ny opgørelse fra FN, at antallet af civile ofre for den afghanske konflikt i juli nåede det højeste niveau siden maj 2017.

Over 1500 civile afghanere blev dræbt eller lemlæstet, heraf over halvdelen i bombeangreb.

Taliban, der i praksis kontrollerer omkring halvdelen af Afghanistan, udfører stort set dagligt angreb mod afghanske sikkerhedsstyrker. Mange af disse angreb kræver også civile ofre.

Onsdag blev 34 mennesker dræbt, da deres bus ramte en vejsidebombe. Afghanske myndigheder siger, at Taliban stod bag. De fleste af de dræbte var kvinder og børn.

Derudover har også den afghanske gren af Islamisk Stat foretaget en lang række angreb, der primært er rettet mod sikkerhedsstyrker og det shiitiske mindretal.

/ritzau/AFP

Din medarbejder vil hellere have dig fyret - end selv at få mere i løn

Omverdens krav og forventninger til ledere er ved at ændre sig dramatisk og har resulteret i en reel ledelseskrise. Hvis ledere skal holde på dygtige medarbejdere og rekruttere talenter, så kræves der noget helt andet af en moderne leder.

Det fortæller Rasmus Hougaard, der har skrevet bogen "The mind of the leader", der bygger på research blandt 35.000 ledere verden over. Du kan opleve Rasmus Hougaard og andre internationale thought leaders på Børsens Ledelseskonference d. 30. september. Lær af de dygtigste og få konkrete værktøjer til dit eget ledelsesarbejde. Meld dig til her.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Brinkmann: "Vær kun leder for det halve menneske"

Annonce for
Børsen Executive Club

Forsiden lige nu


Helle Ib: Læg mærke til fire ting ved Venstres nye ledelse

Her er McLarens opfattelse af en hverdagsbil

Venstre vælger Inger Støjberg som ny næstformand

Jakob Ellemann-Jensen er nu officielt Venstres nye formand

Danskere køber sig ind i svensk kæde: "Vi skal op på 25 restauranter i alt"

Uffe Ellemann vil ikke blande sig i, hvordan Venstre skal ledes: "Gamle formænd og farmænd skal ses og ikke høres"

Hvor solen stråler lidt klarere

Dansk erhvervsliv ønsker Jakob Ellemann-Jensen tillykke med topposten i Venstre: Ser frem til samarbejdet