Senioranalytiker: Ny amerikansk budgetaftale mindsker risiko for kraftig opbremsning
Den amerikanske præsident Donald Trumps republikanske parti og Demokraterne indgik sent mandag en tværpolitisk aftale om de væsentligste rammer om statsbudgettet.
Foto: Nicholas Kamm / AFP / Ritzau Scanpix
Politik Af
Sent mandag nåede politikerne i USA frem til en tværpolitisk aftale om de væsentligste rammer for statsbudgettet i de kommende år.

En del af aftalen er blandt andet en suspendering af gældsloftet frem til 2021, hvilket betyder, at den amerikanske stat igen kan udstede obligationer til at finansiere sit forbrug.

Det betyder også, at udgiftsloftet ikke automatisk vil falde i de kommende år, hvilket potentielt kunne udgøre en stor risiko for den amerikanske og dermed også den globale økonomi, lyder vurderingen fra Danske Bank.

Det vil nemlig reducere risikoen for, at den ekspansive finanspolitik, som USA's præsident, Donald Trump, har stået for, vil blive vendt til det modsatte, hvilket kunne risikere at sende økonomien i bakgear.

"Selv om finanspolitikken nu nok bliver mere neutral end ekspansiv, så er det positivt, at vi ikke har endnu en faktor, der er med til at lægge en dæmper på væksten i USA. Det mindsker altså sandsynligheden for en kraftig opbremsning i USA. Det er også positivt for resten af verden, herunder Europa og Danmark, hvor væksten også har været under pres," skriver Mikael Olai Milhøj, der er senioranalytiker hos Danske Bank, i en kommentar.

"Aftalen betyder dog også, at det offentlige underskud i USA nok snart vil overstige 1000 mia. dollar," påpeger han.

Aftalen er indgået tværpolitisk - det vil sige mellem Donald Trumps republikanske parti og Demokraterne.

/ritzau/FINANS

Gå ikke glip af dagens vigtigste mail

Få et komprimeret overblik over hvad der er værd at vide. Hver morgen. Direkte i din mailboks. Du kan selv vælge om du vil læse eller lytte til Børsen Morgenbriefing. Meld dig til herunder.

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Mærsks gamle smertensbarn atter i problemer: "Vi har lukket forretningen ned i en del lande"

Bjarke Ingels har tegnet et middagsstel med sine kumpaner, Jens Martin Skibsted og Lars Holme Larsen

Boligejernes nye superlån går i rekordkurs: "Det er en vild udvikling"

Søren Skou: Vi er meget tilfredse med udviklingen i storsats - det skal vise sit værd næste år

Redaktionens favoritter til Copenhagen Cooking

Sure investorer sagsøger Novo Nordisk for kursmanipulation - kræver 11,8 mia kr i erstatning

De store roséchampagners opgør

Aktieluk i USA: Flotte fredagsplusser - men endnu et ugeminus

Den nat det stak af for Normann Copenhagen