Avis: Politiet udpeger mistænkt i sag om ambassadør-læk
Foto: Win Mcnamee/Ritzau Scanpix
Politik Af
Britisk politi har ifølge The Sunday Times identificeret en mistænkt person i en sag om lækage af fortrolige notater fra Storbritanniens ambassadør i USA.

Det oplyser anonyme regeringskilder til avisen.

"De mener at vide, hvem stod bag lækket. Nu er det et spørgsmål om at opbygge en sag, der kan holde i retten," siger en af avisens kilder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Kilden fortæller, at personen under mistanke har "adgang til historiske dokumenter".

Det var avisen Mail on Sunday, som forrige weekend afslørede uddrag fra ambassadør Kim Darrochs indberetninger.

Få dage senere meddelte Kim Darroch, at han træder tilbage fra posten i Washington D.C.

Umuligt at udføre min opgave

"Den nuværende situation gør det umuligt for at mig at udføre min opgave," sagde han i en erklæring onsdag.

I indberetningerne til udenrigsministeriet hjemme i London beskrev ambassadøren blandt andet USA's præsident Donald Trumps administration som "inkompetent" og "uduelig".

Trump reagerede vredt i en række tweets.

"Jeg kender ikke ambassadøren. Men han er ikke afholdt eller vellidt i USA. Vi vil ikke længere have noget med ham at gøre," skrev Trump blandt andet, og antydede ifølge BBC dermed, at han gerne så ambassadøren skiftet ud.

May også kritiseret af Trump

Den snart forhenværende britiske premierminister, Theresa May, blev også kritiseret af Trump.

Tilsyneladende fordi hun havde udtrykt "fuld tiltro" til ambassadør Kim Darroch.

"Den gode nyhed for det vidunderlige Storbritannien er, at de snart får en ny premierminister," skrev Trump.

Han benyttede også lejligheden til at rette en kritik mod May og hendes håndtering af brexit.

Det er en kritik, han flere gange har fremført, men som han undlod at gentage ved sit nylige statsbesøg i Storbritannien.

"Sikke et rod hun og hendes repræsentanter har skabt. Jeg fortalte hende, hvordan det skulle gøres, men hun besluttede at gå en anden vej," lød det fra Trump.

/ritzau/

Få dagens vigtigste mail og start dagen på et oplyst grundlag. Tilmeld dig til nyhedsbrevet Børsen Morgenbriefing i boksen herunder

Børsen Morgenbriefing samler de vigtigste historier om erhverv, økonomi og aktier, så du på få minutter kan få et overblik over, hvad der er værd at vide.




Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Kortvarig investorjubel over Trumps lille aftale: "Ingen åbenlys vej til en fase to"

Fagbevægelsen vil lægge klimaskat på lønnen og undgå "udskamning" af flyrejsende og kødspisende danskere

Få spillere løber med hele afkastet i Børsens aktiespil

Mellemstore investorer vil betale for grønne formuer: "Det handler ikke længere kun om afkast"

Hårdt år for dansk modekoncern: Taber 165 mio. kr.

Usikkerhed om forsøgsordning lammer cannabisinvesteringer

Fransk-indisk ægtepar fra MIT og en amerikansk Havardprofessor har knækket koden til global fattigdom – nu har de fået nobelprisen for det

Før hård vinter: Presset Silvan låner 45 mio kr af tysk ejer

Ørsted klar til at hand­le med grøn strøm fra Chi­ca­go: "Vi ser en spæn­den­de for­ret­nings­mu­lig­hed"